Dansk luksus-telefon lancerer samtidig med Apple

Udgivet den 14-10-2010  |  kl. 14:12  |  

Den danske luksus-telefon Lumigon, der har it-millionæren og Kiss-stifteren Peter Wilmar Christensen som bagmand, får en hård start på tilværelsen.

Telefonen lanceres den 20. oktober kl. 20:10 og ifølge Lumigon kommer der journalister fra alverdens tech-medier til København for at dække begivenheden.

Desværre for Lumigon har et andet firma ved navn Apple også sat sig for at lancere nye produkter på præcist samme dato.

Det skriver ComON.

Apple har sendt en invitation om at komme til en lancering i Cupertino-hovedkvarteret.  Som sædvanligt er Apple stærkt hemelighedsfuld om, hvad der egentlig sker, men da invitationen viser et foto af en løve, gættes der på, at der blandt de nye produkter sikkert kommer en ny version af selskabets operativsystem. Også en ny udgave af den snart aldrende Macbook Air er blandt de forventede nyheder, mens en touch-screen-udgave af iMac-computerne ifølge The Register ikke ligger lige for.

Lumigons PR-chef og salgsdirektør Pekka Kotiranta siger til ComON, at det danske firma ikke har tænkt sig at ændre launch-datoen bare fordi Apple også launcher på samme dag.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder