Danske Bank-økonom: Styrkeforholdet over Atlanten vil stå lysende klart fredag

Udgivet den 21-11-2024  |  kl. 15:52  |  

Fredagens sværm af aktivitetsmålinger fra begge sider af Atlanten vil sætte en tyk streg under, at den amerikanske økonomi i øjeblikket er de europæiske økonomier overlegen.

Det spår Sofie Manja Eger Huus, seniorøkonom i Danske Bank, i en optakt til fredagens PMI-målinger.

Målingerne bygger på tilbagemeldinger fra indkøbschefer i fremstillings- og serviceindustrien. Og der vil være klare skel mellem målingernes styrke.

- I øjeblikket er der ét land og én sektor, som har førertrøjen på. USA er uden tvivl den stærkeste økonomi, der på overraskende vis har overvundet de højere renter samtidig med, at inflationen er kommet under kontrol. Den amerikanske servicesektor er særligt den sektor som trækker for, og det vil vi formentlig også kunne se i PMI-tallene, forudser Sofie Manja Eger Huus.

Hun venter, at investorerne særligt vil holde øje med, om der er bedring at spore i fremstillingssektoren.

I Europa vil målingerne vise en klar opdeling i nord og syd. Særligt tysk fremstillingsindustri er i krise, mens Italien og Spanien kan glæde sig over en stærk servicesektor.

Og PMI-målingerne vil også blive fulgt af markedet for at pejle udsigterne for renten og de øvrige finansmarkeder.

- ECB har skiftet fokus fra inflation til vækst, og derfor kan dagens tal også påvirke investorernes forventninger til rentenedsættelser i Europa. Lander de europæiske PMI-tal til den lave side, kan det kaste skygger over vækstudsigterne og trække aktierne ned, omend udsigten til flere rentesænkninger fra ECB kan blive en redningskrans for aktiemarkedet, vurderer Sofie Manja Eger Huus.

Samtidig kan meget stærke amerikanske PMI-tal puste til inflationsfrygten igen og reducere forventningerne til kommende rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa