Danske Bank bliver nu også undersøgt af børsmyndighed i USA

Udgivet den 21-02-2019  |  kl. 11:00  |  

Danske Bank bliver foruden det amerikanske justitsministerium nu også undersøgt af den amerikanske børsmyndighed, SEC, i forhold til strafferetligt ansvar i relation til sagen om mulig hvidvask i bankens estiske filial.

Det oplyser Danske Bank i en meddelelse til den danske fondsbørs torsdag formiddag.

- Vi har ingen oplysninger om, hvornår det amerikanske justitsministeriums og SEC's undersøgelser ventes afsluttet, eller hvad udfaldet af undersøgelserne vil være.

- Vi samarbejder fortsat med myndighederne om at få afdækket sagens forløb, siger Jesper Nielsen, midlertidig administrerende direktør i Danske Bank, i meddelelsen.

Mens den amerikanske børsmyndighed først nu er begyndt at undersøge Danske Bank, har det amerikanske justitsministerium været i gang med en undersøgelse af banken i flere måneder.

Danske Bank kunne første gang fortælle om justitsministeriets undersøgelse i en meddelelse, der blev udsendt 4. oktober i fjor.

Efter torsdagens meddelelse sælger investorerne yderligere ud af Danske Bank-aktien, så den falder med 4,2 pct. til 121,05 kr.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder