Danske Bank falder 7 pct
Danske Bank falder 7 pct. til kurs 129,7 oven på dagens regnskab.
Koncernen kom ud af 2010 med et resultat på 6,5 mia. kr. før skat. Efter skat blev resultatet 3,7 mia. kr. Resultatet var bedre end forventet ved årets begyndelse.
Koncernen planlægger dog i 1. halvår 2011 at gennemføre en aktieemission på ca. 20 mia. kr. og har anmodet den danske regering om tilladelse til at førtids indfri den statslige hybridkapital. Disse kapitalændringer vil samlet set sikre en kapitalstyrke, der både i kvalitet og størrelse placerer koncernen blandt de bedst kapitaliserede banker i Europa, oplyser banken i meddelelsen.