Danske Bank nedsætter renten

Udgivet den 02-06-2010  |  kl. 18:13  |  

Som følge af Nationalbankens tre nedsættelser af indskudsbevisrenten (Nationalbankens indlånsrente) med i alt 0,30 procentpoint i perioden fra den 26. marts til den 27. maj 2010 sænker Danske Bank renten på udvalgte, variabelt forrentede indlån med op til 0,25 procentpoint.

Selvom Nationalbanken ikke har sænket udlånsrenten i denne periode, sænker Danske Bank desuden udvalgte udlånsrenter med op til 0,25 procentpoint.

Renteændringen træder i kraft den 4. juni 2010. Renten på de af bankens udlån, der aftalemæssigt er relateret direkte til Nationalbankens indskudsbevisrente, er allerede nedsat med 0,10 procentpoint pr. den 27. maj 2010, 0,10 procentpoint pr. den 20. maj 2010 og 0,10 procentpoint pr. den 26. marts 2010 som konsekvens af Nationalbankens rentenedsættelser pr. samme datoer. Det drejer sig bl.a. om Danske Prioritet og Danske Prioritet Plus.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder