Danske Bank sætter forventningerne til 2024 op

Udgivet den 31-10-2024  |  kl. 07:37  |  
Arkiv: Foto

Danske Bank opjusterer forventningerne til overskuddet i 2024. Det er anden gang i år, at banken skruer forventningerne op.

Banken ser nu et resultat i 2024 på 22,5-23,5 mia. kr. mod tidligere 21-23 mia. kr.

Opjusteringen af resultatet skyldes to ændringer, skriver banken:

- For det første forventer vi nu, at driftsomkostningerne for hele året vil være omkring 25,8 mia. kr., hvilket afspejler lavere end forventede engangsposter, effekterne fra en forsikringsrelateret godtgørelse og fortsat fokus på omkostningsstyring, skriver Danske Bank.

Forventningerne omfatter nu engangsposter på omkring 0,3 mia. kr. relateret til flytningen til det nye domicil og mindre omkostninger til afhændelsen af privatkundeforretningen i Norge. Tidligere forventede banken engangsposter på 0,6 mia. kr.

- For det andet forventer vi nu, at de samlede nedskrivninger for udlån vil være omkring 0 mod tidligere op mod 0,6 mia. kr., hvilket afspejler vores fortsatte stærke kreditkvalitet og tilbageførsel af nedskrivninger i tredje kvartal af 2024, skriver Danske Bank.

Ved forrige opjustering den 26. juni blev der lagt 1 mia. kr. på forventningerne.

Omkostningerne ventes at lande i niveauet 25,8 mia. kr. mod før 26-26,5 mia. kr.

Analytikerne ventede før regnskabet samlede indtægter i år på lidt over 56 mia. kr., omkostningerne i niveauet 26,1 mia. kr. og en bundlinje på 22,18 mia. kr. Det viser et estimat indsamlet af banken selv før regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:56 Torm får skåret kursmål
15:43 USA/åbning: Bankaktier fører an i flyvende start efter opløftende inflationsnyt
14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning
14:02 Opec ser stabil vækst i olieefterspørgslen i 2026
13:17 Wells Fargo stiger i formarkedet efter bedre renteindtægter end ventet
13:07 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
13:00 Europa/aktier: Britisk byggeri topper grønt marked inden amerikanske inflationstal
12:56 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
12:44 Vestas-aktie i hopla efter vigtig bemærkning fra topchef i nyhed om ny finansdirektør
11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør