Danske Bank: Tilbød guld til russiske kunder - tvivl om whistleblower

Udgivet den 11-11-2019  |  kl. 21:27  |  

Danske Banks filial i Estland tilbød i 2012 - midt i perioden, hvor den er under mistanke for at have hjulpet udenlandske kunder med hvidvask for milliarder - udvalgte, især russiske, kunder at ombytte kontanter til guldbarer, skriver Bloomberg News.

Ifølge dokumenterne, som nyhedsbureauet har fået adgang til, beskrev bankens filial tilbuddet som en mulighed for at minimere risikoen, men fortalte også kunderne, at det kunne skabe "anonymitet", ligesom guldet kunne transporteres.

En stor advokatundersøgelse, betalt af Danske Bank selv, viste sidste år, at bankens estiske filial i perioden 2007 til 2015 gennemførte mistænkelige transaktioner for udenlandske kunder til en værdi af 200 mia. euro. Rapporten fortalte dog intet om, at banken tilbød de udenlandske kunder en ombytningsservice til guld.

- Det undrer mig, at bankens egen rapport ikke har opdaget dette. Det er en service, som er fuldstændig imod alle anti-hvidvask-regler. Det er helt sikkert mistænkeligt, siger Jakob Dedenroth Bernhoft, advokat og ekspert i hvidvask fra firmaet Revisorjura til Bloomberg News.

- Guld er et fremragende aktiv til hvidvask, da det har en stabil værdi. Man kan sælge det uden at miste meget værdi, og man får kontanter og en kvittering i hånden. Hvis man køber en bil eller noget lignende, falder værdien straks.

Det er uvist, hvor meget guld Danske Bank solgte til kunderne, men Bloomberg News skriver, at i det mindste nogle kunder takkede ja til tilbuddet.

Flere af de dokumenter, som nyhedsbureauet har haft adgang til, er underskrevet af Howard Wilkinson, der er kendt som whistlebloweren i hvidvasksagen, og det sætter spørgsmålstegn ved hans rolle i sagen, ifølge Dedenroth Bernhoft.

- Det viser jo, at han har været involveret i de mistænkelige transaktioner i et større omfang, end det hidtil har været kendt, forklarer han til Finans.

Danske Bank har ifølge Bloomberg News ikke ønsket at kommentere oplysningerne.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:34 Mærsks konkurrenter i Asien slår alle bak fredag
06:32 Asien: Asiatiske aktiebørser taber pusten
06:32 Valuta: Sidelæns handel mens øjnene rettes mod Trumps indsættelse
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt trods boomende erhvervstillid - detailsalgstal trak ned
06:32 USA/lukning: Morgan Stanley fortsatte bankfesten - men grøn start løb ud i sandet
06:30 Kalender med link - fredag den 17. januar
18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg