Danske Banks ordinære generalforsamling 2019

Udgivet den 21-02-2019  |  kl. 11:07  |  
  

  Selskabsmeddelelse  

 

 

 

Meddelelse nr. 5/2019  

  
    
  Holmens Kanal 2-12
  1092 København K
  Telefon 33440000

 

 

 

  

21. februar 2019

  

  



Danske Banks ordinære generalforsamling 2019

Danske Bank A/S afholder ordinær generalforsamling mandag den 18. marts 2019, kl. 15.00, i Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, København. Vedlagt følger dagsorden og fuldstændige forslag.

Valg af medlemmer til bestyrelsen

I relation til valg af medlemmer til bestyrelsen foreslår bestyrelsen nyvalg af Christian Sagild og Gerrit Zalm.

"Jeg er overbevist om, at de to foreslåede kandidater med deres respektive erfaringer og kompetencer vil kunne bidrage positivt til bestyrelsen og dermed til Danske Bank. Gerrit Zalm vil således kunne bidrage med ledelseserfaring fra både reguleringsmyndigheder og bankvirksomhed, og Christian Sagild har en betydelig erfaring med ledelse af finansiel virksomhed", siger bestyrelsesformand Karsten Dybvad.

Bestyrelsen arbejder løbende på at identificere potentielle yderligere kandidater med de rigtige kompetencer, herunder særligt repræsentanter fra de øvrige Nordiske lande.

Hilde Tonne har meddelt, at hun ikke genopstiller til valg, da hun er blevet udpeget til formand for Norges Forskningsråd. Ligeledes har Ingrid Bonde meddelt, at hun ikke genopstiller, da hun er blevet udpeget til et nyt betydningsfuldt tillidshverv, som endnu ikke er offentliggjort.

I november 2018 meddelte Carol Sergeant og Rolv Erik Ryssdal, jf. selskabsmeddelelse nr. 61, at de ikke ville søge genvalg til den kommende ordinære generalforsamling. Carol Sergeant har imidlertid på bestyrelsens opfordring alligevel indvilget i at søge genvalg og på den måde være med til at sikre kontinuitet i bestyrelsen.

"Jeg vil gerne takke Rolv Erik Ryssdal, Hilde Tonne og Ingrid Bonde for indsatsen. Jeg har respekt for, at de ønsker at bruge deres kræfter på andre udfordringer. Til gengæld glæder det mig, at Carol Sergeant alligevel har sagt ja til at genopstille. Det betyder, at vi sikrer kontinuiteten i bestyrelsen, og at vi fortsat vil kunne drage fordel af hendes viden om Danske Bank og indsigt i tilsynsforhold og den finansielle sektor", siger bestyrelsesformand Karsten Dybvad.

Bestyrelsen foreslår således genvalg af Lars-Erik Brenøe, Karsten Dybvad, Jan Thorsgaard Nielsen, Jens Due Olsen og Carol Sergeant.

  Danske Bank

Kontaktperson: Pressechef Kenni Leth 45 14 14 00

 

Vedhæftede filer

Selskabsmeddelelse nr 5 2019 Ordinær generalforsamling i Danske Bank 2019 dagsorden

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne