Danske Bank/Uggla: Lang vej endnu - men ny bestyrelse kan løse opgaven

Udgivet den 07-12-2018  |  kl. 16:01  |  

Der er lang vej endnu, før Danske Bank er igennem den krise, som er opstået som følge af hvidvasksagen. Men Robert Uggla er som kunde og aktionær overbevist om, at en ny bestyrelse sammen med direktionen kan løse opgaven.

Sådan lyder det fra den administrerende direktør for A.P Møller Holding på Danske Banks ekstraordinære generalforsamling, der fredag finder sted i DGI-byen, København.

- Der er lang vej tilbage, men med det sagt er jeg som kunde og aktionær overbevist om, at den nye bestyrelse sammen med direktionen og de ansatte kan løse opgaven, så Danske Bank bliver den bedste bank i Norden - for samfundet, kunderne og aktionærerne, siger han.

På den ekstraordinære generalforsamling skal der skiftes ud i bankens bestyrelse. Den er blevet til på anmodning fra A.P. Møller Holding, der ejer 21 pct. af aktierne i banken, med opbakning fra PFA og ATP.

Den nuværende bestyrelsesformand, Ole Andersen, der allerede havde annonceret sin fratræden, skal her erstattes. Her har A.P. Møller Holding i stedet peget på Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad.

- Dybvad har de seneste otte år været administrerende direktør i Dansk Industri. Han har været ansat i flere ministeriet og har spillet en vigtig rolle under finanskrisen med forhandlingerne om bankpakken. Han har også erfaring med bestyrelsesarbejde, begrunder Uggla.

Udskiftningen kommer oven på afsløringer om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling. Her har der over en årrække flydt 1500 mia. kr. gennem banken, hvor en stor del af transaktionerne betegnes som "mistænkelige".

Jørn P. Jensen udtræder også af bestyrelsen. Her er det blevet foreslået, at Jan Thorsgaard Nielsen, investeringsdirektør i A.P. Møller Holding, erstatter ham og bliver næstformand, hvis han vælges ind.

- Nielsen tiltrådte i august efter flere end 20 år i udlandet, hvor han har arbejdet i England, USA og Hong Kong hos blandt andet Blackstone. Han har mange års international erfaring med virksomheder, der gennemgår store forandringer, siger Uggla.

Ud over Mærsks to kandidater stiller aktionær Arne Brostrøm op til bestyrelsen. Til forskel for de to andre kandidater støtter Danske Banks bestyrelse ikke valget af ham.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold
06:43 Asien: Stort japansk dyk trækker kraftigt ned - fransk uro spøger stadig
06:34 Novo-topchef vil frivilligt vidne for Bernie Sanders' senatskomite
06:32 Valuta: Euro holder sig nær laveste niveau siden 1. maj