Danske Equities fastholder Køb på Lundbeck

Udgivet den 15-05-2009  |  kl. 09:52  |  

Danske Equities ændrer kun lidt på sine estimater på Lundbeck efter selskabets stærke resultat for 1. kvartal 2009 og fastholder Køb-anbefalingen, fremgår det af et nyt notat.

Cipralex og Ebixa klarede sig særligt godt i 1. kvartal, selvom forbedringen til dels skyldes en stigning oven på et særdeles svagt 4. kvartal. Den nylige akkvisition af Ovation synes at forløbe efter planen.

- Vi vurderer, at Ovation-salget generelt har været opmuntrende. Kursudviklingen i de kommende måneder vil dog afhænge af nyhedsstrømme omkring pipelinen, specielt hvad angår fase 3-data på LU AA21004 i midten af 2009, anfører analytikerne.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder