Danske Equities hæver kursmål på Coloplast
Danske Equities løfter estimaterne på Coloplast og hæver kursmålet til 400 kr. fra 360 kr. på baggrund af af fyringsrunden, som blev annonceret i går, og de efterfølgende besparelser.
- Vi havde forventet fyringer i Global Operations før slutningen af denne måned, men omfanget af fyringerne var højere end vi havde forventet. Vi tror dog på, at handlingen er nødvendig for at gøre Coloplast i stand til at opfylde dets tidligere annonceret omkostningsbesparelsesmål for Global Operations, skriver analytikerne i et nyt notat.
Danske Equities forventer nu, at selskabet opnår dets langsigtede mål om en driftsmargin på 18 til 20 pct. inden 2012.