Danske Equities opjusterer Sydbank til Hold

Udgivet den 30-04-2009  |  kl. 08:23  |  

Efter offentliggørelsen af Sydbanks resultat for 1. kvartal opjusterer Danske Equities anbefalingen til Hold fra Reducer, fremgår det af et nyt notat.

- Resultatet var stort set på linje med vores forventninger. Inden regnskabssæsonen nedjusterede vi anbefalingen fra Hold til Reducer på grund af stor usikkerhed om nedskrivningerne på udlån. Vores bekymringer viste sig dog at være ubegrundede, da bankens nedskrivninger på udlån lå på DKK 270 mio., hvilket var 41 pct. lavere end i 4. kvt., skriver analytikerne.

Sydbank handles til en P/NAV for 1. kvt. 2009 på 0,88 og er efter Danske Equities' vurdering dermed rimeligt prisfastsat med en berettiget præmie i forhold til den nærmeste peer, Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder