Danske/fmd: 2014 blev et år med solide fremskridt

Udgivet den 18-03-2015  |  kl. 14:51  |  

Danske Bank har gjort "solide fremskridt" i 2014. Sådan lyder budskabet fra Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, ved bankens generalforsamling onsdag, hvor 565 aktionærer er mødt frem og blandt andet skal tage stilling til forslag om at forhøje bestyrelsens honorar, at oplyse særskilt lønstatistik for kvindelige ansatte, og hvorvidt årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.

- Først og fremmest har vi leveret et resultat, der - før nedskrivning på goodwill - er det bedste siden 2007. I april betalte vi desuden det statslån på 24 mia. kr. tilbage, som vi optog under finanskrisen i 2009. Både Standard & Poor's og Moody's opgraderede vores kreditrating, opremser bestyrelsesformanden.

Han fremhæver desuden, at navnet på bankens populære app Mobilepay blev kåret som årets ord af et radioprogram i samarbejde med Dansk Sprognævn.

- Vi har længe googlet i stedet for at søge på internettet, lavet Nescafé i stedet for pulverkaffe, og nu mobilepayer vi i stedet for at overføre penge via mobiltelefonen, siger Ole Andersen.

Diskussionen om sprog er særligt aktuel for Danske Bank, der sidste år besluttede at udarbejde sin årsrapport på engelsk. Der er dog endnu ikke fuld opbakning til den beslutning blandt aktionærerne. Det vidner et forslag på dagens generalforsamling om. Aktionær Leon Mathiasen søger generalforsamlingens opbakning til et krav om, at Danske Bank enten går tilbage til at udarbejde årsrapporten på dansk eller alternativt flager på halv stang foran alle sine filialer indtil næste års generalforsamling.

Bestyrelsen støtter dog ikke det forslag. Ole Andersen påpeger, at banken udarbejder en næsten komplet oversættelse til dansk af årsrapporten, hvor kun nogle af noterne ikke oversættes.

Selvom Ole Andersen hæfter sig mest ved bankens fremskridt på de forskellige forretningsområder, så er det ikke alt, der går efter bankens planer.

- Det er ikke realistisk at nå ambitionen om at være i top-to målt på kundetilfredshed i 2015, erkender formanden.

Danske Bank mener, at dens strategi for kunderelationer virker, men banken skal gøre endnu mere for at komme i mål, forklarer formanden.

Ud over de fremmødte aktionærer har cirka 800 stemt på forhånd. I alt er 52 pct. af aktiekapitalen repræsenteret.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  CEO/formand❯ 

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa