Danskerne har købt bolig for 130 milliarder kroner i år

Udgivet den 23-10-2017  |  kl. 06:00  |  

Huse. Foto: Boligsiden.dk.

Danskerne har brugt mere end 130 milliarder kroner på boliger i de første tre kvartaler af 2017. Det er 16 procent mere end i samme periode sidste år. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk for handelsaktiviteten på boligmarkedet.

"Når renten er så lav, som den er, mindsker det købernes omkostninger til at låne penge, og det øger det råderum, de har til at købe bolig. Det giver en generel optimisme på markedet, der øger antallet af handler og konkurrencen om boligerne, og det presser priserne i vejret. Derfor ser vi nu, at danskerne bruger mange flere penge på boliger end tidligere," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det er ikke kun det beløb, vi bruger på boliger, der er steget. I de første tre kvartaler af i år er antallet af handler også steget. Stigningen for huse lyder på 10 procent, 27 procent for fritidsboliger og 32 procent for ejerlejligheder.

Fald i salget af ejerlejligheder

Der er altså massive stigninger i antallet af handler - især på ejerlejligheder. Men ser vi i stedet alene på salget af ejerlejligheder i tredje kvartal af 2017, er der derimod sket et lille fald på lidt over 100 handler i forhold til tredje kvartal af 2016. Det sker, selv om der i perioden er handlet for flere penge end sidste år.

"Det interessante ved faldet er, at det især er i Aarhus og dels i København, at antallet af handler falder. De byer, der traditionelt har drevet markedet for lejligheder, tager altså en lille puster lige nu. Men fordi priserne her er steget henholdsvis små seks og godt 12 procent, er faldet i antallet af handler i tredje kvartal ikke nok til at ændre på, at der bliver brugt flere penge på ejerlejligheder end tidligere," forklarer Birgit Daetz.

2017 bliver rekordår

Til trods for at markedet for ejerlejligheder i tredje kvartal ikke har kunnet leve op til antallet af salg i samme periode i 2016, så er Birgit Daetz optimistisk på vegne af resten af 2017 i forhold til muligheden for at overgå den sum, danskerne brugte på boliger sidste år.

"I hele 2016 brugte danskerne 149 milliarder kroner på boliger, så vi er allerede tæt på det resultat i år. Fremskriver vi salget af villaer og rækkehuse, vil det alene kunne indbringe de 19 milliarder, der mangler for, at 2017 kan overgå sidste år. Dertil kan vi lægge, den sum vi bruger på ejerlejligheder og fritidsboliger. Bliver 2017, som ventet, bedre end 2016, vil det være rekord for dette årti."

Omsætning boligsalg i årets første 3 kvartaler i 2011-2017 (i milliarder kroner)

Boligtype 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Villaer og rækkehuse 38,3 41,0 45,3 50,7 69,3 70,5 81,8
Ejerlejligheder 11,5 14,2 17,7 22,9 32,9 35,7 39,9
Fritidsboliger 3,9 4,4 4,7 5,0 6,3 6,7 8,9
Total 53,7 59,6 67,7 78,7 108,5 112,9 130,6

Øvrige nøgletal:

  • I de første tre kvartaler af 2017 har danskerne brugt 8,9 milliarder kroner på at købe fritidsboliger. Det er mere end hele sidste år.
  • Vallensbæk, Ishøj og Svendborg kommuner har oplevet den største fremgang i antallet af handlede villaer og rækkehuse på mellem 48 og 35 % i de tre første kvartaler sammenlignet med samme periode i 2016.
  • Det samlede beløb brugt på ejerlejligheder er faldet 21 procent i Aarhus Kommune i tredje kvartal af 2017 sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet er 2 procent, hvis vi ser på årets første tre kvartaler sammenlignet med de første tre kvartaler af 2016.

LÆS OGSÅ: Vi købte boliger for 149 mia. kr. i 2016

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA