Daytraderen Kozok kommenterer aktiemarkedet på NetPosten.dk - 4

Udgivet den 12-03-2001  |  kl. 11:51  |  

København--12. marts--NetPosten--Den 22-årige daytrader Flemming Kozok Sørensen kommer her med sin fjerde kommentar på NetPosten.dk til de amerikanske aktiemarkeder. Kozok 129-doblede i år 2000 sin kapital og tjente dermed 4,2 mio. kr. på selv at handle aktier via nettet. Kozok handler intensivt i godt og vel alle former for teknologipapirer på Nasdaq. Det være sig fra alternativ energi til halvledere, B2B e-commerce, bioteknologi og fiberoptik, etc. Ifølge daytraderen er år 2001 også startet ganske tilfredsstillende.

NetPosten.dk bragte den 2. februar et interview med Kozok - læs interviewet her: http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=917287

NetPosten.dk har de forløbne mandage som følger bragt Kozoks tidligere kommentarer.

Mandag den 19. februar: http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=918094
Mandag den 26. februar: http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=918604
Mandag den 5. marts: http://www.netposten.dk/default.asp?ArticleID=919019

Mandag den 12. marts 2001

Grunden længden af kommentaren skal det kort indledningsvis nævnes, at der først, dag for dag, gennemgås den forgangne uges for markedet relevante hændelser, hvorefter jeg vil se frem på indeværende handelsuge. Undervejs opstilles i grupperet form papirer undertegnede søger fokusering på.

Ugen fra mandag den 5.-9.marts 2001 lignede på mange måder de to forgangne uger med en fortsættelse af den nedgående trend med visse mislykkede forsøg på udbrud fra mulige tekniske modstande.

Markedet fortsatte i starten af ugen den "trend" påpeget i sidste uges kommentar, nemlig at nedjusteringer over en bred kam blev absorberet/ accepteret af markedet relativt til priserne på papirerne. Med andre ord, nedjusteringer betød i langt de fleste tilfælde ikke afstraffelser af aktierne, men sågar i mange tilfælde stigninger.

Men der er en grænse for hvad som helst. Med Intels (INTC) nedjustering i torsdagens eftermarked i kombination med nøgledata i fredagens pre-market, som absolut ikke hjælper til at øge gennemsigtigheden af økonomien som en helhed, forsvandt optimismen ganske effektivt. Pludselig vendes psykologien nok en gang og den kortvarige optimisme fra tirdag og onsdag glemmes ganske hurtigt, idet fokus pludselig lægges over på andre elementer.

Heriblandt det tekniske element i chartet for Nasdaq. Når det gør rigtig ondt, får de tekniske analytikere evig og altid mere at sige i bestemmelsen af markedets retning. Folk bliver mentalt nedbrudt - sådan virker det i al fald - og bliver herved modtagelige overfor flere impulser, heriblandt det tekniske element. Og det tekniske element har nogle potentielt grimme ting at fortælle.

Dette er elementer jeg vil vende tilbage til senere i kommentaren. Først en kort gennemgang af hændelser i løbet af ugen.

Markedet blev nok en gang ramt af en bølge af negative udmeldinger, dette på såvel nøgledata samt dog i højere grad fra toneangivende selskaber. Ugen der gik kan grundlæggende karakteriseres som den forgangne uge, nemlig voldsomt præget af nedjusteringer. Her sås en fortsættende bølge af nedjusteringer bl.a. fra producenter indenfor semiconductor-området, chips såvel som equipment. Disse faktorer var medbestemmende til at Nasdaq endte den sidste handelsuge før jubilæumsdagen lørdag, som markerer 1-års-dagen siden Nasdaqs All Time High i niveau 5.132,52, med et samlet fald siden toppen på ca. 60 %.

Mandagens handel kunne karakteriseres ved relativt stille handel med tre betydelige nedjusteringer i baghovedet. Selskaberne i varmen var ellers så stærke og tillidsfulde Vitesse Semiconductor (VTSS) samt NYSE-noterede Cypress Semiconductor (CY). Begge selskaber producerer chips til flere former for kommunikationsudstyr - eller er leverandører af communications IC devices (IC, Integrated Circuit). Herudover sås prominente LSI Logic, producent af semiconductor equipment, nedjustere. Selskabet forventer nu at tjene 3 cent per aktie mod tidligere forventede 18 cent, mens omsætningen tidligere forventet var et sekventielt q/q fald på 12 % - nu forventes et fald på hele 30 %. Uagtet hvorledes markedet reagerer på sådanne nyheder, bør disse impulser i allerhøjeste grad noteres kraftigt bag øret for opnåelse af et bedre billede af hvorledes forretningsmiljøet i de forskellige sektorer/ segmenter har det. Og indikationen fra LSI Logic er mildest talt ikke særlig positiv - og heller ikke enkeltstående.

Vitesse og Cypress sammenlignes bl.a. med selskaber som Broadcom (BRCM), PMC-Sierra (PMCS), Applied Micro Circuits (AMCC) og Integrated Device Technology (IDTI) mens LSI Logic peers findes i form af selskaber som markedsleder Applied Materials (AMAT), Brooks Automation (BRKS), Lam Research Corp. (LRCX), Novellus Systems (NVLS) samt "KLIC & KLAC" i form af henholdsvis Kulicke & Soffa (KLIC) og Kla-Tencor (KLAC).

Mandag offentliggjorde SIA (SIA, The Semiconductor Industry Association) salget for januar 2001 af alt hvad der grupperes under semiconductors. Her viste januar en nedgang i det globale salg i forhold til december måned 2000 på 5,7 % med baggrund i det primære argument også benyttet af selskaberne mere specifikt, nemlig uventet stor lagerbygning. Rapporten mener dog at dette vil være et overstået kapitel med slutningen af tredje kvartal og end-market efterspørgsel vil stige igen senere på året. Dette er så absolut ikke noget man skal investere i selskaberne på baggrund af, men i mine øjne blot bruges som en art sekundær information. Alle mennesker tager til tider så grueligt meget fejl, og disse fremtidsudsigter kan ændre sig markant på relativt kort tid.

Tirsdagens handel åbner højere, bl.a. på udtalelser fra Merrill Lynch og Morgan Stanley Dean Witter. Mæglerhusene var for første gang i lang tid positive overfor det amerikanske aktiemarked.

Tirsdagen optur vender dog mere eller mindre effektivt med baggrund i flere faktorer. Bl.a. skulle ses et intra-dag call fra SG Cowen med markant nedjustering af toneangivende Broadcom (BRCM). Citat bl.a. "Near-term industry-wide conditions appear to be extremely weak". Samme dag nedjusterer mindre spiller og i øvrigt en direkte konkurrent til Broadcom, Micotune (TUNE), med baggrund i grundlæggende svage forhold i sektoren. Ikke nogen ny historie, men noteres så sandelig bag øret for opnåelsen af et billede af forholdene, der langsomt men sikkert bygger sig mere komplet - forhåbentlig da.

Det der skulle vise sig rigtigt at ruske markedet i slutningen af dagen var at et større broker-hus på fabriksbesøg hos Samsung var blevet luftet for endog meget negative kommentarer fra selskabet i relation til Samsungs handset business, altså afsætningen af mobiltelefoner. Dette gav sig kraftigt udslag i priserne på selskaber eksponeret overfor udviklingen indenfor segmentet, heriblandt NOKIA (NOK), Qualcomm (QCOM), Ericsson (ERICY), Motorola (MOT) og Anagidics (ANAD).

Herudover verserede pludselig rygter om nok en nedjustering fra verdensleder indenfor produktion af fiberoptiske komponenter, canadiske JDS Uniphase (JDSU), samt en kort Reuters-rapport om at Intels (INTC) chairman på et conference call udtalte sig negativt om den forventede efterspørgsel.

Rygterne om en forestående nedjustering fra JDS Uniphase skulle vise sig korrekte og den kom allerede i eftermarkedet sammen dag. Meldingen gik på lavere forventninger til udviklingen i årets 3. og 4. kvartal. Selskabet udtalte sig ikke om forventninger til 2002 med baggrund i betydelig uigennemsigtighed. Nedjusteringen kommer en uge efter selskabet sagde at man ville skære ca. 3.000 jobs, eller ca. 10 % af alle ansatte.

Onsdagens handel åbner nervøst højere, primært med baggrund i den allerede begyndende optimisme fra positive tirsdag i kombination med udtalelser fra Goldman Sachs' analytiker Abby Joseph Cohen, der i de forløbne år har været opfattet som noget nær en guru. Hun øgede i sin modelportefølje andelen af aktier fra 65 % til 70 %, cash gå

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld
13:27 Vestas modtager tre ordrer på samlet 276 MW
12:53 Europa/aktier: Lunken bølge slutter 2024 - tysk konglomerat stiger dog markant
12:08 Vestas sælger vindportefølje på 277 megawatt i Italien
12:00 Obligationer/middag: Små og snævre udsving i renten på årets sidste handelsdag
11:49 Euro styrkes mod dollar efter stigning i den spanske inflation
11:38 Aktier/middag: Fokus på renter hiver banker op - markedet ramt af lidt gevinsthjemtagning
11:19 Greenmobility rejser 15 mio. kr. efter privat udbudsrunde
11:08 Boeing falder i formarkedet efter flyulykke i Sydkorea