Delårsrapport for 3. kvartal 2019/20

Udgivet den 17-09-2020  |  kl. 09:29  |  

Forventningerne til Roblons 2019/20-resultat fastholdes

Delårsrapport for 3. kvartal af 2019/20 (perioden 1. november 2019 - 31. juli 2020)

Bestyrelsen for Roblon A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for 3. kvartal af regnskabsåret 2019/20

Hovedpunkter i delårsrapporten for Roblon-koncernen

Ordretilgangen blev 196,7 mDKK (204,2 mDKK). Der er vækst i produktgruppen FOC, mens der har været tilbagegang i produktgruppen Composite.Ordrebeholdning pr. 31. juli 2020 blev 28,2 mDKK (83,1 mDKK), og tilbagegangen vedrører væsentligst produktgruppen Composite.Koncernens nettoomsætning har som forventet været negativt påvirket af udbrud af COVID-19 i 3. kvartal af 2019/20. Nettoomsætningen androg 204,8 mDKK (173,0 mDKK).Bruttomargin steg til 54,5% (41,0%) primært som følge af et bedre produktmix, ligesom sidste år var negativt påvirket af manglende produktivitet og lagernedskrivninger på Senvion-relaterede aktiviteter.Modtaget forligsbeløb fra Senvion på 45,3 mDKK er medtaget under andre driftsindtægter.Resultat af primær drift (EBIT), eksklusivt netto-forligsbeløb fra Senvion på 45 mDKK, blev 2,2 mDKK (-15,4 mDKK), hvilket er på niveau med ledelsens seneste forventninger.Resultat før skat, eksklusivt forligsbeløb fra Senvion, blev 1,9 mDKK (-12,3 mDKK). Resultat af ophørende aktiviteter før skat blev -3,0 mDKK og vedrører hensættelse til tab på sælgerfinansiering i forbindelse med salg i 2017 af ophørende aktiviteter.Periodens resultat efter skat - inklusive forligsbeløb fra Senvion - blev 33,4 mDKK (-29,1 mDKK).Roblons egenkapital pr. 31. juli 2020 er 247,2 mDKK (201,7 mDKK).

Koncernens resultat før skat eksklusiv Senvion blev 1,9 mDKK og har været negativt påvirket af COVID-19, som har medført udskydelse af salgsordrer og dermed reduceret omsætningen. Endvidere har Roblons indtjening i FOC produktgruppen ikke været på et tilfredsstillende niveau. Igangværende aktiviteter forventes allerede på kort sigt at bidrage til en forbedret indtjening. På grund af COVID-19-situationen har disse produktivitetsfremmende tiltag ikke kunnet gennemføres med fuld forventet effekt i indeværende regnskabsår, men der kan konstateres en positiv udvikling over den seneste periode. 

Forventninger til regnskabsåret 2019/20
Ledelsen vurderer at 4. kvartal af 2019/20 fortsat vil være negativ påvirket af COVID-19 udvikling i Nord- og Sydamerika, som er to væsentlige markedsområder for Roblon.

Ledelsen har i august 2020 indsendt ansøgning om eftergivelse af optaget COVID-19 lån i USA. Der er fra låneudsteder opnået en foreløbig tilkendegivelse af, at selskabet opfylder betingelserne for en gældseftergivelse. Der forventes således en gældseftergivelse i niveauet 4,7 mDKK, som indgår i resultatforventningen for 2019/20.

Efter 3 kvartaler af regnskabsåret 2019/20 fastholder ledelsen sine forventninger til helåret 2019/20. Ledelsen forventer således en omsætning i niveauet 250-270 mDKK (2018/19: 267,2 mDKK, excl. Senvion 241,8 mDKK), og et resultat før skat i niveauet 0-5 mDKK, 45-50 mDKK inklusiv Senvion (2018/19: -19,7 mDKK, excl. Senvion 4,4 mDKK). I det forventede resultat før skat er gældseftergivelse på 4,7 mDKK i USA medregnet. Dette betyder, at det bagvedliggende resultat før skat på grund af negative driftspåvirkninger fra COVID-19 forventes at være 0-5 mDKK lavere end forventet efter aflæggelsen af halvårsregnskabet for 2019/20.

Salg af domicil
Roblon har igangsat en proces med henblik på salg af koncernens domicil i Frederikshavn. Der er indgået aftale med ekstern erhvervsmægler om at afsøge mulighederne for et salg af domicilet, der er udbudt til en kontantpris på 32,5 mDKK. 

Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en række administrative funktioner allerede er placeret. Der vil være behov for investeringer i faciliteterne i Gærum, men foruden positive synergier i den daglige drift forventes dette initiativ til sin tid at påvirke Roblons resultat, likviditet og egenkapital positivt. Eventuelt salg af Roblons nuværende domicil i Frederikshavn indgår ikke i resultatforventningerne til 2019/20.

Frederikshavn, den 17. september 2020

Roblon A/S
Jørgen Kjær Jacobsen                       Lars Østergaard
Bestyrelsesformand                           Adm. Direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til :

Adm. Direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300


Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr 9 - 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:07 Finsk centralbankchef ser ECB fortsætte rentenedsættelser uafhængigt af Federal Reserve
10:06 Ambu får købsanbefaling hos Danske Bank - ser mulighed for endnu en opjustering
09:39 Bang & Olufsen får løftet kursmålet hos Danske Bank efter regnskab
09:17 Aktier/åbning: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen
08:59 Aab forhandler om salg af Sebastian Otoa
08:42 Obligationer/åbning: Renten stiger fra start - fokus på onsdagens inflationstal
08:31 Johnson & Johnson rygtes tæt på køb af Intra-Cellular i milliardhandel
08:18 Torm steg tocifret fredag: Nordnet peger på oliepriser, sanktioner og kurspres som årsag
08:14 Råvarer: Oliepriserne stiger efter amerikanske sanktioner mod russisk forsyning af råolie
08:08 Aktier/tendens: Stigende renter kan tynge aktierne - Mærsk i fokus
07:54 Ambu får "hold"-anbefaling og lagt 25 pct. til kursmålet hos ABG efter opjustering
07:44 Nordnet: Rentefokus kan ramme aktiemarkedet negativt
07:27 Kina: Stærk eksport bag massivt overskud på handelsbalancen i december
07:06 Obligationer/tendens: Blikket rettet mod onsdagens amerikanske inflationstal
06:44 Sur stemning uden for Kina blandt Mærsks asiatiske rivaler - Cosco stiger oven på regnskab
06:43 Ørsted får sænket kursmålet hos Morgan Stanley
06:41 Valuta: Dollar fortsat i topform efter stærk jobrapport
06:34 Mærsk/Morningstar: Sætter anbefalingen op til "køb"
06:34 Federal Reserves Chicago-afdeling ser stadig lavere renter trods stærk jobrapport
06:34 Bank of America ser nu risiko for renteforhøjelser i USA