Demant: Indikationer om nyt topprodukt på vej sender aktien op

Udgivet den 20-10-2020  |  kl. 12:31  |  

Demant-aktien er i god form på børsen i København tirsdag, efter at det danske selskab gennem sit hovedbrand inden for høreapparater, Oticon, har indikeret en snarlig lancering af et nyt topprodukt.

I hvert fald slår selskabet fast, at det er på vej med en stor nyhed.

På Oticons tyske hjemmeside har man den seneste uge således kunnet læse en invitation til "et digitalt premiere-show," der skal afholdes den 30. november.

I invitationen gør Demant opmærksom på, at der er tale om en enestående begivenhed, der "vil ændre audiologien permanent."

Der tales samtidig om en verdenspremiere, der giver god grund til at slå ørerne ud.

- Vi vil præsentere vores kunder for noget hidtil uset, siger Torben Lindø, der er chef for Oticon i Tyskland, i invitationen.

- Audiologer bør straks registrere sig for ikke at gå glip af noget. Hele Oticon-holdet glæder sig til denne særlige dag, fortsætter han.

Klikker man videre ind på registreringssiden, kan man læse yderligere en indikation på, at en ny lancering er på trapperne.

- Uden at afsløre for meget vil vores nye stjerner forandre audiologien permanent, skriver Oticon.

Ifølge Ritzau Finans' oplysninger er der tale om lancering af et nyt topprodukt inden for høreapparater, og skulle det være tilfældet, ville det ikke være overraskende.

Det nuværende flagskib, Oticon Opn S, blev præsenteret i forbindelse med årsregnskabet for 2018 i februar 2019.

Det første Opn-produkt blev lanceret i 2016.

For nylig har både den danske rival GN Hearing og schweiziske Sonova præsenteret nye topprodukter efter kortere cyklusser med forgængerne.

Og også det private amerikanske selskab Starkey har i 2020 præsenteret produktnyheder.

Demants kommunikationschef, Trine Kromann-Mikkelsen, oplyser til Ritzau Finans, at selskabet ikke har nogen kommentarer til historien.

Demant-aktien topper tirsdag formiddag C25-indekset med en stigning på 4,3 pct. til 212,70 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:32 Valuta: Rolig udvikling inden jobtal kan udløse knald eller fald
06:32 USA/T-bond: Små rentefald efter svage jobtal
06:32 USA/lukning: Eli Lilly trak aktier i rødt - Tesla og Amazon løftede
06:30 Kalender med link - fredag den 6. september
17:49 Europa/lukning: Bekymrede investorer trak indeks ned - britisk byggefirma sendt pænt op
17:07 Torsdagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog - KORR
17:05 Ondagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog siden
17:02 Torsdagens aktier: Ørsted i top på britisk nyt og Bavarian presset ned af vaccinenyt
16:28 Bavarian/dir: Ser ikke grund til at frygte konkurrence fra Moderna
16:03 Vigtig pejlestang for amerikansk økonomi - ISM Service - bedre end ventet august
16:02 Amerikansk nøgletal kan fredag give stort drama på finansmarkederne
15:37 USA/åbning: Vægelsindet præger fortsat - Tesla fører frem på lanceringsnyt
14:33 Aktier presses, dollar svækkes og renter dykker efter jobtal fra USA
14:30 Nordea ser kvartalsvise rentenedsættelser fra ECB - og den første i næste uge
13:52 USA/tendens: Teslas i fremmarch på afventende dag
13:45 Mulig vaccine fra konkurrent kan bidrage til kursfald hos Bavarian
13:38 Polen vil løfte vedvarende energi til 56 pct. af energimikset i 2030
12:51 ISS/SEB: Yderst attraktivt forhold mellem risiko af afkast
12:40 Europa/aktier: Byggefirma i top på aktietilbagekøb mens luksusvarer er under pres