Det Radikale Venstre er partiet uden regler

Udgivet den 22-05-2001  |  kl. 12:09  |  

Det Radikale Venstre er Folketingets i særklasse mest liberale med hensyn til, hvem der kan blive medlem og kandidat. Mens andre partier har regler om karensperioder og partiskadelig virksomhed, har de radikale reelt ingen regler. Man kan komme ind fra gaden, melde sig ind og blive kandidat til Folketing eller by- og amtsråd fra den ene dag til den anden, hvis blot man kan få et flertal i den lokale kreds til at stemme på sig.

Det Radikale Venstre har så godt som ingen formelle regler for medlemsskab, eksklusion og opstilling, og hverken folketingsgruppen eller hovedbestyrelse kan blokere for de kandidater, som lokale partiforeninger opstiller, skriver Kristeligt Dagblad.

Det gør partiet yderst sårbart over for medlemmer af tvivlsom politisk eller etisk observans og deciderede kupforsøg, sådan som det aktuelle sag med Mona Sheik, det unge kvindelige medlem af den danske søsterorganisation til den muslimske pakistanske organisation, Minjah-ul-Quran (Koranens Vej). Mona Sheikh ønsker efter få måneder i partiet at blive folketingskandidat og har ikke utvetydigt taget afstand fra dødsstraf, hvilket har skabt bestyrtelse og forvirring i det radikale regeringsparti.


Udgivet af: NPinvestordk