Detailsalget i januar stiger efter fald i december

Udgivet den 28-02-2024  |  kl. 08:06  |  

Detailsalget i Danmark steg i januar med 0,4 pct. set mod måneden før. I december sidste år faldt detailsalget 0,9 pct. - revideret fra minus 1,1 pct. i den tidligere opgørelse.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der på månedsbasis er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

- Salget i varegrupperne beklædning med videre og andre forbrugsvarer steg med henholdsvis med 3,9 pct. og 0,7 pct., mens salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med 0,5 pct., skriver Danmarks Statistik om tallene.

Set på årsbasis gik detailsalget frem med 5,8 pct. i januar.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Danmark❯