DFDS 6 mdr.: Resultat efter skat 61,2 mio. kr. (-24,7 mio.)
DFDS fik i 1. halvår 1996 et resultat før skat på 61,2 mio. kr. mod et resultat for samme periode 1995 på -24,7 mio. kr., mens resultatet før skat blev på 86,9 mio. kr. mod et underskud for 1. halvår 1995 på 34,7 mio. kr., fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.
1. halvårs resultat ligger traditionelt væsentlig lavere end 2. halvårs resultat, fordi Scandinavian Seaways' indtjening for langt den største del falder i årets 3. kvartal.
Med et driftsresultatet på 85,9 mio. kr., blev der opnået en fremgang på godt 120 mio. kr. i forhold til 1. halvår 1995, og driftsresultatet blev det højeste for 1. halvår i DFDS' historie.
Den væsentligste årsag til den store fremgang i indtjening kommer fra passagerskibstrafikken i Scandinavian Seaways, som i 1. halvår 1995 havde et utilfredsstillende resultat. I 1996 er ruterne Gøteborg-Amsterdam, Amsterdam-Kristiansand og Esbjerg-Newcastle nedlagt. Det har derfor været muligt at udchartre PRINCE OF SCANDINAVIA og afhænde WINSTON CHURCHILL. Passagertallet på de tilbageblevne ruter er steget med 11,4 pct. i forhold til sidste år. Samtidig har en fortsat effektiviseringsproces givet forbedringer.
De to øvrige divisioner DFDS Transport og Tor Line AB har totalt klaret sig som forventet, og Tor Line betydeligt bedre end i 1. halvår 1995.
Koncernens nye havneaktivitet Nordic Terminal i Immingham har udviklet sig over forventning.
Der ventes ingen indtægtsstigning i 2. halvår 1996 i forhold til helårsresultatet til en forventning om en meget tilfredsstillende indtjening.