DFDS køber DanTransport for 2 mia. kr.

Udgivet den 19-05-1999  |  kl. 10:11  |  

København--19. maj--NetPosten--DFDS A/S har indgået aftale med FLS Industries A/S om køb af alle aktier i DanTransport Holding A/S. Købsprisen er på 2 mia. kr. og medfører, at DFDS koncernens omsætning på årsbasis forøges med 8 mia. kr. til 19 mia. kr., og antallet af medarbejdere vokser med 4.000 til 12.000. Finansieringen af købet vil delvis blive gennemført ved en senere aktie-emission i DFDS, meddelte selskabet onsdag.

DanTransport Holding, som er en af Skandinaviens førende transport- og speditionskoncerner, omfatter DanTransport A/S, Inter Forward AB i Stockholm, Tollpost-Globe Holding A/S, BDN Cargo Transport Oy, DanTransport International Corporation, DanTransport Ltd. og Inter Forward France S.A.

Det er - ifølge koncernen - hensigten, at DFDS nuværende transport og speditionsvirksomhed skal indgå i DanTransport Holding A/S, således at der skabes en transport- og speditionsvirksomhed med en omsætning på 15 mia. kr. som vil beskæftige 9.000 medarbejdere.

Virksomhederne vil til sammen blive en stor, slagkraftig transportenhed - Nordens næststørste - med den fornødne styrke og position på markedet og vil være særdeles godt positioneret i den omstrukturering, der for tiden er i gang i den europæiske transportindustri.

DanTransport Rejsebureau A/S og Canal Tours A/S er også omfattet af købsaftalen og fortsætter som selvstændige selskaber i DFDS koncernen.

DFDS Transports shippingaktiviteter vil ikke indgå i den nye transport og speditionsvirksomhed, men vil frem over være en selvstændig division i DFDS koncernen.

Overtagelsen vil blive gennemført, når EU-myndighedernes godkendelse foreligger, meddelte DFDS.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:36 Bavarians koppevaccine beskytter moderat efter ét skud viser studie
09:15 Aktier/åbning: DSV trækker C25 frem efter historie om DB Schenker-køb
09:01 Solid kursstigning til DSV i vente efter DB Schenker-nyhed, vurderer analytiker
08:50 Obligationer/åbning: Renterne stiger en spids før ventet lempelse fra ECB
08:29 Aktier/tendens: DSV indtager rampelyset før grøn start og ventet rentenedsættelse fra ECB
08:13 Ledigheden i Danmark stiger marginalt: "Arbejdsmarkedet stadig i topform"
08:02 Råvarer: Risikovillighed og styrket dollar løfter oliepriserne
07:52 Jobmarkedet hurtigt ude af starthullerne efter sommerferien
07:41 Ørsted placerer mølleordre hos Nordex
07:14 Obligationer/tendens: Stille start før ECB-beslutning - rentepilen peger let opad
07:12 DSV-aktien ses stige efter rygter om vinder af DB Schenker-opkøbskamp spår Nordnet
06:34 Chemometec lover vending i 2024/25
06:34 Medie: DSV vinder kampen om DB Schenker med bud på 14 mia. euro
06:32 Asien: Ny optur til Nvidia og techaktier giver medvind på asiatiske markeder
06:32 Valuta: Dollar uændret nær fire ugers stærkeste niveau efter inflationstal
06:32 USA/T-bond: Renterne steg efter lidt varmere inflationsrapport
06:32 USA/lukning: Nvidia skabte markedsvending og sikrede solidt aktieplus
06:30 Kalender med link - torsdag den 12. september
18:00 Europa/lukning: Commerzbank i top på italiensk køb med Ørsted og Zealand som følgesvende
17:39 Onsdagens aktier: Energi- og medicinalaktier fløj til tops i grønt C25