DFDS-topchef håber på fornyet vækst i andet halvår af 2024

Udgivet den 29-12-2023  |  kl. 10:02  |  

DFDS regner med, at væksten for alvor vil komme til hægterne i andet halvår af 2024, når den nuværende og fortsatte afmatning i forbruget begynder at lægge sig.

Det fortæller Torben Carlsen, der er administrerende direktør i DFDS, til MarketWire i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag.

For nuværende oplever færge- og logistikselskabet dog udfordrende kår hos sine kunder, der både er mærket af overkapacitet og afmatning i forbrugernes købelyst.

Faktisk har de makroøkonomiske udfordringer stået i kø i de forgangne år, kunne DFDS fremvise ved sin kapitalmarkedsdag.

Siden 2019 har DFDS måttet navigere i et udfordrende makromiljø med tyrkisk recession i 2019, covid-19 i 2020, brexit og bøvl med forsyningskæderne i 2021 og senest krigen i Ukraine med høje energipriser og stigende inflation til følge.

Selv om passagertallene er tilbage på niveauet før covid-19, og de værste følgevirkninger fra brexit har fortaget sig, lægger den høje inflation fortsat pres på DFDS' kunder.

- I vores dialog med kunder kan vi høre, at de har det svært nu. Der er overkapacitet blandt vognmænd og speditører. Det påvirker selvfølgelig priserne, og det betyder også, at de gerne vil have lavere priser på vores færgeruter, fortæller Torben Carlsen.

- Når vi taler med vores slutkunder, kan vi høre, at der generelt er en afmatning i forbruget. Ud fra det ser det ud til, at det, vi har oplevet i 2023, nok ikke pludseligt bliver helt omvendt fra januar. Vi ser første halvår fortsat bliver "tough" og ikke med den vækst, vi har været vant til.

- Til gengæld synes vi, at kunderne begynder at tro på, at når vi kommer længere hen i 2024, kan væksten komme igen, siger Torben Carlsen.

DFDS fremlagde ved sin kapitalmarkedsdag tidligere i december sin nye strategi for perioden 2024-2030, Moving Together Through 2030. I strategien har DFDS fastlagt nogle finansielle mål i perioden 2024-2026, mens fokus i de efterfølgende år frem til 2030 særligt er på den grønne omstilling.

De finansielle mål tæller et afkast på investeret kapital på 10 pct. frem mod slutningen af 2026 samt årlige investeringer på 1,5-2,0 mia. kr. og justerede frie pengestrømme på mindst 1,5 mia. kr. om året.

Dertil vil DFDS nedbringe sin finansielle gearing til 2,5 gange selskabets driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, ved udgangen af 2026.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor
06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump
06:34 Ørsted får sænket kursmålet hos amerikansk storbank
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tungt efter rebalancering - vending mandag morgen
06:32 USA/lukning: Handlerne fejrede Thanksgiving med rekorder til Dow Jones og S&P 500
06:30 Kalender med link - mandag den 2. december
17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte