DI: Danmark er relativt godt rustet til globaliseringen

Udgivet den 11-04-2005  |  kl. 11:07  |  

Danmark har et relativt godt udgangspunkt for at udnytte de mange muligheder, som globaliseringen giver. Målt på vækst og udvikling får Danmark en 9. plads blandt 29 OECD-lande. Men på en række økonomiske og videnmæssige parametre halter vi markant efter øvrige OECD-lande.

Det fremgår af DI's Globaliseringsredegørelse 2005, Sådan ligger landet. Redegørelsen beskriver udviklingen i Danmarks resultater og rammevilkår i den tiltagende globale konkurrence målt op mod 28 andre OECD-lande - suppleret med Kina, Indien og Rusland, hvor det er muligt. Redegørelsen er den første af sin art herhjemme og sammenholder 90 indikatorer, der primært er indsamlet fra internationale opgørelser.

- Når vi betragter Danmarks og virksomhedernes internationalisering og åbenhed, scorer vi flot og ligger på en 5. plads. Danmark er et åbent samfund med et stærkt internationalt engagement. På den økonomiske front giver dette sig udslag i, at virksomhederne handler og investerer relativt meget i udlandet. Og udlandet investerer meget i danske virksomheder, siger adm. direktør Hans Skov Christensen, DI.

- Faktorer som omkostninger og skat trækker derimod voldsomt ned i det samlede regnestykke. Lønningerne er højere i Danmark end i de øvrige lande, og også lønstigningerne er højere end i de fleste andre lande. Samtidig har vi det næsthøjeste skattetryk, og samlet giver det os en absolut bundplacering i den gruppe af indikatorer, der omhandler virksomhedernes samlede omkostninger, siger DI-direktøren.

- Svaret herpå er ikke at sænke lønningerne generelt, men at få lønstigningstakten ned under det europæiske niveau og samtidig forbedre vores indsats, når det gælder uddannelse, forskning og skat. Viden bliver en stadig mere afgørende konkurrenceparameter i den skærpede globale konkurrence. Kombineret med et fleksibelt arbejdsmarked og en hurtig omstillingsevne kan vi selv forbedre vores muligheder for at hente gevinster i globaliseringen - også i fremtiden, siger Hans Skov Christensen.

Det er hensigten, at globaliseringsredegørelsen skal udkomme én gang om året og således kunne danne grundlag for at overvåge, om Danmark sakker agterud eller bevæger sig frem i feltet. Redegørelsen for 2005 er et led i DI's samlede fokusering på globaliseringens betydning for Danmark.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Politiske valg og kommende økonomiske data giver sidelæns handel
06:32 USA/T-bond: Kun marginale udsving op til fredagens vigitge jobtal
06:32 USA/lukning: Marginale ændringer i futuresmarkedet inden jobrapport
06:30 Kalender med link - fredag den 5. juli
17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg