Dicentia fastholder forventningerne trods underskud

Udgivet den 26-04-2006  |  kl. 12:16  |  

Dicentia fremlagde onsdag sit regnskab for 1. kvartal, som viste et resultat før skat på -2,7 mio. kr. mod 14,6 mio. kr. i 1. kvartal 2005.

Nettoomsætningen blev 136,4 mio. kr. mod 112,0 mio. kr. i 1. kvartal 2005, en stigning på 21,8 pct.

Rentebærende nettogæld udgjorde 222,6 mio. kr. pr. 31. marts 2006 mod 60,9 mio. kr. pr. 31. marts 2005, svarende til en stigning på 161,7 mio. kr. Stigningen i den rentebærende nettogæld skal ses i lyset af købet af aktierne i Digital Communication Media AB (DCM) i juli 2005 samt købet af aktiviteterne i Toft & Fischer A/S (Tocano) i februar 2006.

Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde 3,8 mio. kr. mod 36,7 mio. kr. i 1. kvartal 2005.

Forventningerne til årsresultatet er fortsat et resultat før skat for 2006 på 10 - 20 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk