DK Trends: Skal der samles op på niveauet?
Flere danske aktier er kommet langt ned i pris, hvilket øger muligheden for en rebound. De seneste amerikanske nøgletal viser, at den amerikanske økonomi ikke er i recession. Det indikerer, at aktiemarkederne "bør" rette sig igen i løbet af efteråret, hvis tallene fortsat kan vise en positiv udvikling. Køberne forsøger at få overtaget, men det har ikke været nemt.
Sidste fredag vedtog Rusland en vodka-skat, som får indvirkning fra 2012. Det vil gavne Carlsberg, da konkurrencen bliver mere "fair" mellem vodka og øl, hvor der allerede er indført en række restriktioner og afgifter. Teknisk har Carlsberg et "gap" i niveauet 400-444,2, som forventes lukket over tid. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation. Man bør derfor hold øje med aktien.
Harboe fremlagde onsdag sit regnskab for 1. kvartal. Regnskabet viste en svag tilbagegang i omsætningen og på bundlinjen grundet den kedelige sommer og de stigende råvarepriser. Harboe skriver endvidere, at det ikke har været muligt at lægge de stigende råvareomkostninger over på slutbrugere. Aktien er faldet 38,7 pct. i år og tester nu bunden fra 2008 i niveauet 90-92. RSI på ugebasis er i 21 ud af 100 og Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation.
Novo Nordisk har de seneste par dage haft en positiv udvikling. Aktien har nu bevæget sig vandret i niveauet 530-550 siden midten af august. RSI er nede i 34 ud af 100. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation, og vi anbefaler, at man tager aktien med på kandidatbænken og køber aktien ved brud af niveauet 575.
Tryg fortsætter den stigende tendens. Aktien har modstand ved 287. MACD og Momentum har begge etableret en stigende tendens på ugebasis. Næste modstandsniveau er 295-300. Francens binding til euroen kan gøre den norske krone til ny "safe habour". Den norske krone nærmer sig med stormskridt 100 kroner overfor den danske. Vi forventer, at det kan give et hop i turismen for de øvrige nordiske lande. Den svenske Riksbank valgte onsdag at fastholde renten.
I den kommende uge er der kvartalsregnskab fra Cimber og antagelig det sidste årsregnskab fra Satair, inden de bliver afnoteret. Det er fremsat købstilbud på samtlige Satair-aktier til kurs 580.
Teknisk har C20 fortsat sit nærmeste støtteniveau ved 340, mens modstandsniveauet fortsat er ved 380. De store udsving de seneste par dage har givet "gap" i begge retninger, hvor det er blevet lukket. Længere oppe i grafen er der fortsat en række "gaps", som skal lukkes over tid. Der er divergens mellem MACD, RSI og Momentum på ugebasis. RSI har tabt styrken og er faldet tilbage i niveauet 20 mod 30 i sidste uge. Momentum fortsætter derimod den stigende tendens, men MACD er ved at etablere en bundformation.
Momentum på månedsniveauet fortsætter den faldende tendens, men med aftagende hastighed. På dagsnivauet fastholder Bollingerkanalen sit købssignal fra slutningen af august måned. Men trods stigningen i indekset er det ikke lykkedes de glidende gennemsnit på dagsniveauet 5 og 20 dage at etablere et "Golden Cross". Det er stadig usikkert, om formationen slutter som et V eller et U.
Sådan lyder et uddrag af aktiemagasinet DK Trends, der analyserer og rådgiver om aktiemarkedet hver uge.
Få seriøs og uafhængig sparring, aktietips, analyser, markeds- og indekskommentarer og inspiration om det danske og de nordiske markeder med Danmarks førende investormagasin DK Trends.
Se tilbud her:
http://npinvestor.dk/landingpages/dktrends_kampagne.aspx