Donald Trump overvejer toldlettelser på Mexico og Canada onsdag
Med tirsdagens oprindelse trådte amerikansk straftold på 25 pct. på varer fra Canada og USA i kraft, men allerede samme dag er der forlydender om, at præsident Donald Trump kan lette på afgifterne. Måske allerede onsdag.
Det siger handelsminister i USA, Howard Lutnick, ifølge Bloomberg News til tv-stationen Fox Business.
- Både mexicanerne og canadierne har været på telefonen med mig hele dagen i dag og forsøgt at vise, at de vil gøre det bedre, og præsidenten lytter, fordi, som I ved, er han meget, meget retfærdig og rimelig, sagde handelsminister Lutnick.
- Så jeg tror, han vil finde ud af noget med dem. Det bliver ikke en pause, ikke noget med det der pause-noget, men jeg tror, han vil finde ud af: I gør mere, og jeg vil på en måde møde jer på midten, og vi vil formentlig annoncere det i morgen.
Lutnicks udtalelser til Fox Business faldt efter markedets lukning, men det har sendt en positiv stemning ind i eftermarkedet. S&P 500 tabte onsdag 1,2 pct., men indeksfuturen har efterfølgende halveret det minus til 0,6 pct. Futuren for Nasdaq, som faldt med 0,4 pct. tirsdag, er sidenhen kravlet i plus med 0,4 pct.
Howard Lutnick var i interviewet ikke specifik omkring de mulige lettelser, men sagde, at toldsatserne sandsynligvis vil lande "et sted i midten" og bevægende sig mod Mexico og Canadas ønsker, men "ikke hele vejen".
Donald Trump ønskede oprindeligt at indføre tolden på de to nabolande i starten af februar, men det blev udskudt i 30 dage, da begge lande lovede at øge sikkerheden ved grænsen og optrappe kampen mod indsmugling af narkotika og mod illegal immigration.
Mandag mente USA's præsident dog, at der ikke var sket nok sidenhen.
- Ingen plads tilbage til Mexico og Canada, sagde Donald Trump til journalister.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›