DONG vil ikke af med Eldrup
Selvom både SF og Dansk Folkeparti kræver, at Anders Eldrup forlader DONG, så frikendte bestyrelsen fuldstændig Eldrup på et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag aften. Det skriver Politiken.
- Vi har læst og vurderet granskningsrapporten, og der er intet i rapporten, der rokker ved vores tillid til Anders Eldrup. Vi har brugt megen tid på at læse rapporten, for det mente vi, at vi skyldte vore aktionærer. Men selve beslutningen blev truffet på et kvarter, siger bestyrelsesformanden i DONG, Sven Riskær.