DS: Byggesektorens forventninger er stadig meget negative

Udgivet den 29-01-1999  |  kl. 09:34  |  

København--29. januar--NetPosten--Korrigeret for sæsonmæssige udsving er den sammensatte konjunkturindikator, der sammenfatter bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende 3 måneder, faldet med 5 procentpoint til -13, fra oktober til januar 1998-99, oplyste Danmarks Statistik.

Fra december til januar 1998-99 er den ikke-sæsonkorrigerede indikator faldet fra -27 til -30. Forventningerne i byggesektoren er således stadig udpræget negative, og niveauet har ikke været så lavt siden 1992.

Bygge- og anlægssektoren har i perioden januar-marts 1999 negative forventninger til beskæeftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation i forhold til perioden oktober-december 1998.

Virksomheder, der repræsenterer 6 pct. af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren forventer, at beskæftigelsen stiger, mens 40 pct. forventer en faldende beskæftigelse.

*Netto forventer 34 pct. således faldende beskæftigelse.
*39 pct. (netto) forventer faldende omsætning.
*27 pct. (netto) forventer faldende tilbudspriser ved licitation.

Alle faggruppernes forventninger til de kommende tre måneder er negative.

Virksomheder repræsenterende 37 pct. af beskæftigelsen oplevede ved udgangen af december 1998 produktionsbegrænsninger. Virksomheder repræsenterende hhv. 19 pct. og 12 pct. af beskæftigelsen anførte manglende efterspørgsel og dårligt vejr som en produktionsbegrænsende faktor. Der er nogen variation i, hvilke
produktionsbegrænsende faktorer de forskellige fag angiver.

Ordrebeholdningen ultimo november vurderes af 27 pct. (netto) at være dårligere end normalt.

Endvidere vurderer virksomhederne, at beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriser ved licitation i oktober-december 1998 har været dårligere end juli-september 1998.

I forhold til undersøgelsen i oktober har den faktiske udvikling været nogenlunde som forventet, dog med store branchemæssige variationer.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kering anførte luksusnedtur efter vage meldinger fra Kina
17:05 Mandagens aktier: Bavarian belønnet for udvidet vaccinegodkendelse
17:04 Mandagens obligationer: Renten holdt sig nær udgangspunktet på stille dag
16:56 Danske Bank-strateg ser mere potentiale i amerikanske aktier
16:19 Centralbankchef fra Minneapolis ser "beskedne" rentenedsættelser resten af året
15:53 Jefferies kalder Lundbecks opkøb for større end ventet - både i størrelse og på potentiale
15:47 ISS-topchef vil bringe væksten tilbage med socialt arbejde
15:36 USA/åbning: Krisen kradser hos Boeing - S&P 500 fortsætter rekordjagten
15:34 Mærsk tilpasser kapacitet på grund af lavere efterspørgsel på rute fra Østen til Europa
14:57 Opec skruer ned for prognosen for globalt olieforbrug i år
14:06 USA/tendens: S&P 500 har snuden i rekordsporet - Boeing tynges af spareplaner
14:01 Lundbecks topchef ser milliarderne rulle ind om seks år efter amerikansk opkøb
13:08 Lundbeck i historisk opkøb til 17 mia. kr.
12:59 Kinesisk vindmølleproducent løfter sløret for havmølle på 26 gigawatt
12:58 Europa/aktier: Manglende kolorit på kinesisk hjælpepakke tynger luksusaktierne
12:03 Obligationer/middag: Renter træder vande - ECB-møde torsdag tager fokus
11:49 Aktier/middag: Bavarian topper småsurt indeks efter udvidet godkendelse af koppevaccine
11:32 Finsk bryggeri opjusterer forventningerne til 2024
11:10 Storbank ser fortsat potentiale i Tryg-aktien men flager en risko før kapitalmarkedsdag
10:34 Den kinesiske eksport skuffede fælt i september