D/S Norden / Jernmalmsgigant vil rejse endnu mere kapital
Australske Fortescue Metals har nu prissat sine nye obligationer og heraf ses det, at selskabet regner med at rejse 1,9 mia. australske dollar (11,4 mia. kr.), hvilket næsten dobbelt så meget som det beløb, som selskabet onsdag meddelte, at det planlagde.
Kapitalrejsningen skal bidrage til finansieringen af Fortescues planer om at udvide produktionskapaciteten i Pilbara-regionen i Western Australia til 155 mio. tons jernmalm om året i midten af 2013 - en forøgelse fra den nuværende produktion på 55 mio. tons. Investeringen vil indebære indkøb af lastbiler, gravemaskiner, lette køretøjer og andet udstyr.
Selskabet vil sælge for 1 mia. australske dollar 5-årige virksomhedsobligationer samt for 1 mia. dollar 10-årige. De femårige obligationer vil give en rente på 6 pct., mens de 10-årige vil give 6,875 pct. i rente.
Den seneste forhøjelse gør, at gælden vil udgøre 5 mia. dollar, hvilket er 200 mio. dollar mere end det tidligere mål. Forskellen tager noget af presset væk fra at skulle finansiere ekspansionen fra internt oparbejdet likviditet
Selskabet har kun haft produktion siden 2008, men er vokset hurtigt og forventer en produktion i nærheden af 155 mio. tons jernmalm om året i midten af 2013 og 355 mio. tons i midten af 2017.