DS: Reguleringsindeks for boligbyggeri op 2,6 pct å/å
København--16. november--NetPosten--Det samlede reguleringsindeks for boligbyggeri er pr. 1. oktober steget med 2,6 pct. i forhold til 1. oktober sidste år, oplyser Danmarks Statistik (DS).
I forhold til 1. juli er reguleringsindekset steget med 0,9 pct. I denne periode er lønomkostningerne steget med 1,5 pct., mens materialeomkostningerne er steget med 0,7 pct.
Lønomkostningerne er steget med 4,8 pct. siden 1. oktober 1999. Den største stigning inden for det seneste år er sket inden for betonelementarbejdet og betonarbejde/undergrund, hvor lønomkostningerne er steget med hhv. 7,4 pct. og 7,3 pct.