DSV køber udenlandsk selskab til Air & Sea

Udgivet den 30-08-2013  |  kl. 07:04  |  

DSV har torsdag underskrevet en aftale om køb af 100 pct. af aktierne i transport- og logistikkoncernen SBS Worldwide Holdings til en ukendt købssum.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse torsdag aften.

SBS Worldwide beskæftiger sig inden for luft- og søtransport, og de aktiviteter vil nu blive en integreret del af DSVs Air & Sea-division.

Selskabet omsatte i 2012 for omkring 50 mio. pund (436 mio. kr.) på de aktiviteter, som DSV venter at føre videre, har 220 medarbejdere, tre kontorer i England samt fire i USA. Det er primært mellem de to lande, at aktiviteten er fokuseret, oplyser DSV.

- SBS Worldwide komplimenterer glimrende DSB. Det er et veldrevet selskab med gode kunderelationer og et højt serviceniveau. Købet af SBS vil styrke DSVs position i USA og England, som begge er vigtige markeder for DSV, forklarer administrerende direktør i DSV, Jens Bjørn Andersen.

DSV Air & Sea omsatte i 2012 for 19,9 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk