DSV leverer stærkt resultat: Vil købe aktier for op til 3,5 mia. kr.

Udgivet den 30-04-2019  |  kl. 08:03  |  
Arkiv: Foto

DSV er kommet stærkere end ventet gennem første kvartal 2019 og oplyser i forbindelse med regnskabsrapporteringen et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 3,5 mia. kr.

Transport- og logistikkoncernen opnåede i kvartalet en indtjening på 1454 mio. kr., når man ser på driftsoverskuddet før særlige poster (EBIT).

Aktieanalytikerne havde ifølge DSV ventet et overskud på 1326 mio. kr. i kvartalet, og i forhold til første kvartal 2018 er der tale om en fremgang fra 1156 mio. kr.

DSV's omsætning steg i kvartalet til 19.979 mio. kr. fra 18.380 mio. kr. i første kvartal 2018. Analytikerne havde spået en omsætning på 19.518 mio. kr.

SUSPENDERER FORVENTNINGER

Udviklingen i første kvartal levede fuldt ud op til DSV 's forventninger, men transportkoncernen har alligevel valgt at suspendere sine forventninger til 2019.

Det sker for lette noteringen af nye aktier, der skal bruges til opkøbet af schweiziske Panalpina, skriver DSV .

- Vi venter, at offentliggøre nye forventninger, når sammenlægningen med Panalpina er gennemført, hedder det i regnskabet.

DSV 's seneste prognose for 2019 var et resultat af primær drift i år på 5900-6300 mio. kr. opgjort før særlige poster.

Transportkoncernen DSV 's administrerende direktør, Jens Bjørn Andersen, glæder sig over de regnskabsmæssige bedrifter i første kvartal.

- Vi har leveret et stærkt resultat for første kvartal af 2019 med fremgang i omsætningen i alle divisioner og en underliggende vækst i resultat af primær drift på 15 pct., siger Jens Bjørn Andersen i selskabets regnskab tirsdag morgen.

DSV venter, at det kan lukke transaktionen med Panalpina inden udgangen af tredje kvartal i år.

- Vi ser frem til at arbejde sammen med Panalpina, og mens vi forbereder os på integrationen, koncentrerer vi os om at levere god service til vores kunder og om virksomhedens daglige drift. Vores kvartalsmeddelelse er et tydeligt bevis på dette fokus, siger Jens Bjørn Andersen.

LUFT- OG SØFRAGTDIVISION HAR STOR FREMGANG

D SV 's luft- og søfragtsdivision, Air & Sea, landede i første kvartal et driftsresultat, der var bedre end ventet.

Divisionen, som fragter varer til havs og i luften, nåede i årets første tre måneder et driftsoverskud før særlige poster, EBIT, på 990 mio. kr., viser DSV 's regnskab tirsdag morgen.

Aktieanalytikere adspurgt af DSV havde ventet et plus på 865 mio. kr. efter et resultat i den division på 795 mio. kr. i samme kvartal af 2018.

Toplinjen steg samtidig til 9411 mio. kr. fra 8414 mio. kr. året før, mens analytikerne havde spået en fremgang til 8937 mio. kr.

- Væksten i indtjeningen blev drevet frem af alle regionerne med en stærk udvikling især i Americas, skriver DSV i regnskabet.

DSV 's vejdivision, Road, havde et marginalt større driftsoverskud end ventet i første kvartal.

Divisionens driftsindtjening før særlige poster (EBIT) endte nemlig på 298 mio. kr. og var dermed en spids bedre end ventet, da aktieanalytikerne havde regnet med et plus på 293 mio. kr. i kvartalet ifølge estimater indsamlet af DSV .

I samme periode året før var driftsindtjeningen i divisionen på 241 mio. kr. eksklusive effekten af nye regnskabsregler IFRS 16.

På toplinjen var der fremgang, da omsætningen steg til 8102 mio. kr. Det var bedre end ventet, da analytikerne havde regnet med en omsætning på 7951 mio. kr. efter 7676 mio. kr. i samme periode året før.

SOLUTIONS PÅVIRKET AF ÆNDREDE REGNSKABSPRINCIPPER

DSV 's mindste forretningsdivision, Solutions, klarede sig som ventet i første kvartal, hvor der er ændret regnskabsprincipper og hvor der derfor ikke kan sammenlignes med samme periode året.

Solutions, der primært driver lagre for virksomheder, fik i kvartalet et driftsoverskud før særlige poster, EBIT, på 193 mio. kr., hvor aktieanalytikerne havde ventet et overskud på 194 mio. kr. ifølge DSV .

I forhold til samme periode året før er der tale om en fremgang fra 127 mio. kr.

Omsætningen lød på 3049 mio. kr. i første kvartal, hvilket var en negativ overraskelse i forhold til de ventede 3214 mio. kr. og 2848 mio. kr. i samme periode året før.

- Væksten i indtjeningen var særligt drevet af en stærk udvikling i region Americas, skriver DSV .

Tabel over DSV 's regnskab for fjerde kvartal:

Mio. kr. Q1 19 Q1 19(e) Q1 18* FY 19(e)
Omsætning 19.979 19.518 18.380 82.392
- Air & Sea 9411 8937 8414 38.444
- Road 8102 7951 7676 32.154
- Solutions 3049 3214 2848 14.321
Bruttoresultat 5114 4902 4120 20.648
EBIT før s.p. 1454 1326 1156 6143
- Air & Sea 998 865 796 3968
- Road 298 293 241 1320
- Solutions 193 194 127 970
Res. før skat 1281 1167 1001 5532
Nettoresultat 963 898 769 4245

(e) = medianestimater indsamlet blandt op til 14 analytikere af DSV inden regnskabet.

* Er eksklusive de nye IFRS 16-regler for den regnskabstekniske behandling af leasing

DSV 's forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q1 2019 Ved Q4 2018
Driftsoverskud før særlige poster suspenderet grundet opkøb 5900-6300
Justerede frie pengestrømme suspendereret grundet opkøb 4300

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder