DSV opjusterer budget fra 102 til 111 mio. kr. før skat

Udgivet den 20-01-1998  |  kl. 15:17  |  

København--20. januar--NetPosten--I forbindelse med at De Sammensluttede Vogmænd af 13-7 1976 (DSV) overtog aktierne i Samson Tranport pr. 1. november 1997, blev der oplyst, at der skulle udarbejdes en handlingsplan.

Hovedelementerne i planen er reduktion af ledere/medarbejdere, sammenlægning og nedlægning af kontorer og terminaler, samkøring af trafiker, forenkling af administration, koordinering af indkøb og IT med resten af DSV-koncernen. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse.

Sammenlægningen vil være afsluttet ultimo 1998, hvor kontorer i Kolding, Ålborg og Odense fjernes, mens Århus aktiviteten reduceres. Koordineringen af IT-samarbejdet fortsætter ind i 1999. På denne baggrund er der udarbejdet et nyt budget frem til 31 juli 1998.

Den budgetterede koncernomsætning vil udgøre godt 3 mia. kr. i 1997/98-regnskabet. Bruttofortjenesten vil udgøre 593 mio. kr. Øvrige primære udgifter vil udgøre 470 mio. kr., hvilket fører til et resultat af primær drift på 123 mio. kr. Renteudgifterne vil udgøre 11,6 mio. kr., mens resultatet før skat og ekstraordinære poster 111 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder