ECB fastholder som ventet ledende renter

Udgivet den 25-01-2024  |  kl. 14:17  |  

Den Europæiske Centralbank har torsdag fastholdt sin indlånsrente på 4,0 pct.

Det oplyser centralbanken efter sit rentemøde.

Fastholdelsen var helt som ventet i markedet, der først i april ser en kneben sandsynlighed for, at renten nedsættes.

Beslutningen flugter også med meldingen fra Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde, ved World Economic Forum i Davos i sidste uge.

Her irettesatte centralbankchefen markedet, der indtil da havde indregnet en rentenedsættelse allerede i marts.

Christine Lagarde fastslog dog også, at renten vil blive sat ned i år, og at første sænkning med al sandsynlighed vil blive til sommer.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯