ECB/Nykredit: TLTRO 3-lån bliver mindre fordelagtige end forgængere

Udgivet den 06-06-2019  |  kl. 16:16  |  

Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag løftet sløret for en del af detaljerne omkring den tredje runde af de såkaldte TLTRO-lån (Targeted Long-Term Refinancing Operation, red.), der giver de kommercielle banker adgang til lån til en favorabel rente.

Ved centralbankens pengepolitiske møde i Litauen torsdag blev det besluttet, at renten ved de enkelte operationer fastsættes på et niveau, som er ti basispoint højere end den gennemsnitlige rente ved Eurosystemets primære markedsoperationer i den respektive TLTRO's løbetid, fremgår det af en meddelelse.

Det nye program, som starter i september 2019 og slutter i marts 2021 med en toårig løbetid, bliver ikke lige så fordelagtige som de to forrige to runder, vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

- De bliver en anelse mindre fordelagtige end de foregående programmer - og som tidligere udmeldt også med kortere løbetid - men der vil stadig være tale om adgang til meget billig likviditet for banksystemet.

- De nye programmer vil have en variabel rente, der afhænger af ECB's løbende renteniveau, hvor de tidligere havde fast rente. Men i praksis er det tæt på at være en teoretisk diskussion, da der næppe er udsigt til mere end marginale forhøjelser over de næste år, skriver han i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,74%
 
09:13:02

 
7,72%
 
09:13:02

 
4,22%
 
09:13:02

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder