ECB/Sydbank: Lempelsespakke mindre end ventet - kan sænke renten igen

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 14:26  |  

Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag lanceret en bred lempelsespakke for igen at sætte gang i økonomien i Europa.

Den indeholder både en rentenedsættelse, en ny renteprognose, nye obligationsopkøb, en justering af TLTRO-systemet og differentierede rentesatser, der skærmer dele af bankernes indskud hos ECB mod de negative renter.

Men samlet set er pakken en smule mindre end ventet hos Sydbank, som derfor vurderer, at ECB igen senere på året kan skrue yderligere på håndtagene.

- ECB's pakke er også lidt mindre end vi havde ventet, og vi venter nu, at ECB senere på året vil sænke renten endnu engang med 0,1 pct.point, skriver Søren V. Kristensen, der er chefanalytiker hos Sydbank, i en kommentar.

Han venter, at Nationalbanken herhjemme vil følge efter ECB og sænke sin ledende rente i samme takt, så den vil komme ned på minus 0,75 pct.

INGEN BAGKANT I PROGNOSER LÆNGERE

Chefanalytikeren finder det samtidig interessant, at ECB har fjernet sin bagkant i renteprognosen - og heller ikke har nogen fastsat bagkant i forhold til de nye opkøb af obligationer.

ECB sænker i forbindelse med rentemødet torsdag sin indskudsrente til minus 0,50 pct. fra minus 0,40 pct., hvilket var helt som ventet blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Samtidig understreger banken, at renterne vil forblive på det nuværende niveau - eller lavere - indtil inflationsudsigterne nærmer sig centralbankens målsætning om tæt på 2 pct.

Tidligere har banken brugt formuleringen, at renterne ville forblive lave til og med første halvår næste år.

Oven i det vil ECB købe obligationer for 20 mia. euro om måneden fra 1. november, og heller ikke her er der nogen fastsat bagkant.

Opkøbene vil løbe lige så lang tid, som det er nødvendigt, og de vil først blive stoppet, kort tid før ECB igen er parat til at løfte renterne, lyder det fra centralbanken.

Som et yderligere tiltag indfører ECB også et todelt system, hvor dele af bankernes indskud hos centralbanken vil blive beskyttet mod det negative renteniveau.

Endelig justeres systemet for TLTRO-lån (Targeted Long-Term Refinancing Operation, red.), der giver de kommercielle banker adgang til lån til en favorabel rente, også.

Det sker for at sikre, at de favorable lånevilkår for bankerne fastholdes i det nye rentemiljø, skriver ECB.

- Det er interessant, at elementet med datoen nu er fjernet. Samtidig er det også sådan, at opkøbsprogrammet ikke har fået påsat en slutdato. Samtidig leverer ECB nogle gaver til de europæiske banker, skriver Søren V. Kristensen.

- Noget af bankernes indskud vil nu blive friholdt for negative renter og samtidig vil nogle af bankerne i det nye TLTRO-III-program altså få lov til at låne til en rente helt ned til styringsrenten, fortsætter chefanalytikeren.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder