EDB Gruppen indgår millionaftale med transportfirma

Udgivet den 09-04-2003  |  kl. 14:46  |  

EDB Gruppen A/S har indgået en millionkontrakt med EHJ Transport & Spedition A/S i Padborg. Aftalen omfatter levering af en komplet IT-løsning, der er baseret på EDB Gruppens egetudviklede system til transporterhvervet - ASPECT/4 Optima.

EHJ Transport & Spedition har afdelinger i Århus og Brøndby samt datterselskaber i Tyskland og Luxembourg. Virksomheden har specialiseret sig indenfor samlegods og full load, ligesom den tilbyder totalløsninger indenfor lager/miljølager og logistik. Virksomheden har gennem en årrække arbejdet med EDI-løsninger med sine samarbejdspartnere og er en af pionererne indenfor dette område.

EHJ Transport & Spedition er en del af det nordiske transportnetværk Nordic Chain, der er et samarbejde mellem 4 transportvirksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

EHJ Transport & Spedition har sit eget vognmandsselskab - K. E. Christesen A/S - med ca. 65 trækkende enheder.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder