Energiagentur spår et rimeligt velforsynet oliemarked i 2024

Udgivet den 18-01-2024  |  kl. 10:55  |  

De globale oliemarkeder ventes at forblive "rimeligt velforsynede" i 2024, så længe der ikke opstår nye større forstyrrelser.

Det spår Det Internationale Energiagentur, IEA, i sin seneste prognose for oliemarkedet.

Troen på fornuftige oliemarkeder i 2024 bygger på en forventning om, at de globale olieproducenter uden for Organisationen af Olieeksporterende Lande og allierede - også kendt som Opec+ - vil vokse i omegnen af 25 pct. til 1,5 mio. tønder olie om dagen.

Blandt olieproducenter, der ventes at opveje den frivilligt nedsatte produktion i Opec+, er USA, Canada, Brasilien og Guyana.

- Med undtagelse af betydelige forstyrrelser af oliestrømmene ser markederne rimeligt velforsynede ud i 2024 med højere produktionsstigninger end ventet uden for Opec+, der vil overhale væksten i olieefterspørgslen med en sund margin, skriver IEA i sine forventninger.

Det er IEA's forventning, at efterspørgselsvæksten på olie vil dale kraftigt i 2024, hvilket allerede fra andet kvartal og året ud kan betyde en overproduktion af olie.

Opec+ har i nogen tid arbejdet for at begrænse en overforsyning af olie. Den samlede organisation har indtil videre skåret sin produktion med 900.000 tønder om dagen. Produktionsnedsættelsen udløber efter planen i marts.

Det vil kræve en forlængelse af produktionsnedsættelsen, hvis ikke olieforsyningen skal overstige efterspørgslen i år, lyder forventningen fra IEA ifølge Bloomberg News.

Energiagenturet venter i år, at efterspørgselsvæksten vil blive nær halveret til en stigning på 1,2 mio. tønder om dagen og et samlet dagligt forbrug på 103 mio. tønder.

Det adskiller sig kraftigt fra prognosen fra Opec+, hvori der spås om en fordobling af efterspørgselsvæksten og et underforsynet oliemarked til og med 2025.

Oliepriserne har indtil videre i 2024 holdt sig omkring niveauet 80 dollar for en tønde trods uroen omkring Det Røde Hav, der har forstyrret fragten i området.

Torsdag handles nordsøolien Brent til 78,23 dollar mod 77,25 dollar onsdag klokken 17, mens en tønde af den amerikanske WTI-olie koster 73,10 dollar mod 71,69 dollar onsdag ved dansk børslukning.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge