Euro stabiliserer sig over 1,01 USD

Udgivet den 30-11-1999  |  kl. 12:41  |  

København--30. november--NetPosten--Det har været en rolig nat i Asien og en stille dag i Europa indtil videre, efter at euroen mandag faldt til nye bundrekorder mod både dollaren og yen'en.

Euroen faldt i går eftermiddags til 1,0038 USD, hvilket er et historisk lavpunkt for euroen og det laveste niveau i 10 år for det gamle DM/USD-kryds. Samtidig faldt euroen til 102,34 Y.

Den europæiske valuta har nu genvundet 1,0100 USD-niveauet, og den blev yderligere skubbet op i 1,0150 USD tirsdag formiddag på baggrund af rygter om intervention fra Bundesbank. Rygterne havde imidlertid intet på sig, og euroen er nu blevet svækket en anelse igen.

Kl. 1235 handledes euroen i 1,0120 USD og 103,30 Y.

Euroen har været under hårdt pres mod både dollar og yen de seneste dage, da opsvinget i Europa skrider
langsommere frem end tidligere antaget. Det har ikke hjulpet på situationen, at hverken ECB eller EUs finansministre har truet med intervention for at støtte euroen.

Men selv om euroen nu har stabiliseret sig over 1,01 USD-niveauet, er markedet stadig meget nervøst, og den generelle opfattelse er, at euroen før eller siden skal ned under pari over for dollaren.

I morges måtte den japanske centralbank, Bank of Japan, for anden dag i træk se sig nødsaget til at intervenere på valutamarkedet for at hindre yen'en i at stige yderligere. Bank of Japan købte dollars mod yen fra omkring 102 Y i den sene handel i Tokyo, hvilket skubbede dollaren op til 102,65 Y. Tidligere på natten var den nede og teste fredagens 4-årige lavpunkt i 101,25 Y, men stoppede faldet ved 101,33.

Dollaren er imidlertid endnu engang faldet tilbage, da mange markedsdeltagere blot benytter interventionerne til enten at tage profit eller indgå nye korte positioner. Kl. 1237 handledes dollar/yen i 102,05 Y.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge