Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top

Udgivet den 10-01-2025  |  kl. 12:45  |  
Arkiv: Foto

De britiske aktier er fortsat under pres fredag, hvor vedvarende bekymringer om den førte finanspolitik stadig er en sten i skoen på en række britiske aktiver, mens det øvrige nordeuropæiske markeder overordnet er let positivt stemt.

Helt i toppen er danske Ambu, der belønnes stort for en opjustering og gode regnskabstakter sent torsdag, mens den britiske supermarkedskæde Sainsbury kæmper med udsigterne til stigende skat samtidig med højere lønninger til de ansatte.

Samlet falder det brede Stoxx 600-indeks marginalt, mens både CAC 40 i Paris og DAX-indekset i Frankfurt stiger med 0,3 pct.

Det britiske FTSE 100-indeks falder med 0,2 pct.

Ambu løftes i toppen af Stoxx 600-indekset med 13,7 pct. til 132,10 kr., efter at den danske medicokoncern sent torsdag oplyste om et stærkere end ventet første kvartal 2024/25 og en opjustering af forventningerne til hele året.

Modsat falder J Sainsbury, der driver Sainsbury's-butikkerne, med 3,5 pct. til 254 pence i London.

Det sker efter en salgsopdatering for tredje kvartal 2024/25, hvor selskabet advarer om, at de planlagte skattestigninger i Storbritannien, der skal være med til at lukke hullet i det britiske budget, vil medføre så høje omkostninger, at det vil smitte af på de priser, kunderne skal betale.

Samtidig deles en planlagt lønstigning til de ansatte hos Sainsbury op i to dele for at sprede påvirkningen mere ud.

Sainsbury arbejder for at holde sig flydende via omkostningsbesparelser på samlet 1 mia. pund ved udgangen af regnskabsåret 2026/27.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne