Europa/aktier: Indeks rammer laveste niveau i seks måneder - rystelser fra Japan går igen

Udgivet den 05-08-2024  |  kl. 12:24  |  

Der findes kun én vej for de europæiske aktieindeks mandag middag - og det er ned. De store børser er under pres, og det tyske DAX-indeks fører an med et fald på 2,6 pct. mandag middag.

Det brede Stoxx 600-indeks falder 2,6 pct., og kun 17 aktier er i grønt ud af de 600 i indekset. Indekset ligger i 485,10, hvilket er det laveste siden februar.

Det er frygten for, at USA kan være på vej mod en recession, der har grebet investorerne, der sælger ud. Bevægelserne i Europa er dog ikke så store som dem i Japan, hvor Nikkei-indekset lukkede 12,4 pct. lavere mandag.

- Det største fald i Nikkei-indekset i næsten 40 år går ikke upåagtet hen uden en eller anden form for følgevirkning på tværs af de europæiske markeder, siger Chris Beauchamp, chefanalytiker hos IG Group, til Reuters.

Stoxx 600-indekset kom under 500 for første gang siden den 15. april i fredags, efter at en lunken amerikansk arbejdsmarkedsrapport sendte aktierne ned og frygten for en recession i vejret. Markederne ser en 78 pct. chance for en rentesænkning på 50 basispoint fra Federal Reserve den 18. september, mens de venter rentenedsættelse nummer to fra Den Europæiske Centralbank den 12. september.

GALDERMA STIGER L'OREAL-OPKØB

Trods dårligdommene mandag er der dog lidt lyspunkter på aktiehimlen.

Den schweiziske hudplejekoncern Galderma, der blandt andet laver hudpleje til at fylde rynke ud med, stiger 7,5 pct. på børsen i Zürich.

Selskabet går frem, efter at franske L'Oreal har købt 10 pct. af aktierne. Købsprisen er ikke oplyst, men ser man på Galdermas samlede markedsværdi, vil andelen på de 10 pct. være omkring 1,6 mia. schweizerfranc, eller 12,8 mia. kroner, værd, skriver Bloomberg News.

Opkøbet indeholder ligeledes en større partnerskabssaftale mellem L'oreal og Galderma om at samarbejde om udviklingen af nye anti-age-produkter.

L'Oreal falder 0,4 pct. mandag middag.

I Holland stiger kemikalieproducent OCI Global 7,1 pct., efter at Woodside Energy har oplyst, at koncernen vil købe den hollandske koncerns ammoniakprojekt i Texas for 2,35 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svensk batteriproducent skærer ned på ambitionerne og skal fyre
17:58 Europa/aktier: Tilbage i fremgang efter en hel uge med fald
17:32 Boozt skal endnu en tur gennem retten - norsk skattevæsen anker igen dom
17:24 Zealand Pharmas fedmemiddel viser gode takter i fase 1b-forsøg med højere doser
17:20 Mandagens obligationer: Indedende renteløft udlignet over eftermiddagen
17:09 Mandagens aktier: Zealand i slutspurt i generelt positivt marked
16:56 Vestas bør få flere amerikanske ordrer vurderer analytiker efter historisk havvindordre
16:30 Roche er i modvind på fedmekandidat
15:57 USA/åbning: Positiv start på ugen efter fredagsflop
15:36 Tyske ansatte i vindmøllesektoren vil sikres mod unfair kinesisk konkurrence
15:08 Vestas skal for første gang levere havvindmøller til USA
14:29 Baltic Dry-indekset stiger med 0,9 pct. på ugens første dag
14:15 USA/tendens: Op på hesten igen
14:09 Svensk regering gør klar til mpox-vaccine fra Bavaian for op til 98 mio. kr.
14:00 Arbejdsgivere og ansatte i techindustrien i USA delt mellem Harris og Trump
13:18 Obligationer/middag: Fastholder indledende rentehop efter fredagens fald
13:12 Europa/aktier: Britisk betting-virksomhed topper den europæiske handel
11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer