Europa/aktier: Metso presset af afvist købstilbud

Udgivet den 28-05-2014  |  kl. 12:25  |  

Under meget lav omsætning kravler de europæiske aktier onsdag middag forsigtigt mod Kr. Himmelfartsferie. Børserne i Norden samt i Tyskland holder lukket torsdag, mens eksempelvis Storbritannien fortsat har åbent.

Alligevel er det tydeligt, at aktiviteten er lav, og i samtlige af de største toneangivende aktieindeks på det europæiske kontinent er omsætningen noget lavere end normalt målt på et tre måneders glidende gennemsnit.

Samtidig er udsvingene marginale. FTSE 100-indekset i London stiger med 0,01 pct., CAC 40-indekset i Paris stiger med 0,1 pct., og det samme gør sig gældende for DAX-indekset i Frankfurt. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks falder med 0,1 pct.

Det svenske medicinalteknikselskab Elekta falder tungt efter sit årsregnskab for 2013/14, der skuffede både på de rapporterede tal og på forventningerne til indeværende regnskabsår.

Elekta omsatte for 3954 mio. skr. i 2013/14 mod analytikernes forventninger om 4023 mio. skr. ifølge estimater fra SME Direkt. Driftsresultatet (EBITA) før særlige poster landede på 1288 mio. skr. mod ventet 1367 mio. skr.

For 2014/15 venter Elekta en omsætningsvækst på 7-9 pct. målt i lokal valuta. Det er noget lavere end analytikernes forhåndsforventninger, der lyder på en toplinjevækst på 10,9 pct.

Elekta-aktien falder med 9,2 pct. til 84 skr. på børsen i Stockholm og er den mest faldende aktie i Stoxx 600-indekset.

Finske Metso, der konkurrerer med FLSmidth på markedet for mineudstyr, er i modvind onsdag, efter at skotske Weir Group har meddelt, at selskabet ikke agter at smide flere bud på det finske selskab, efter at det seneste på 0,95 Weir-aktie per Metso-aktie blev afvist.

Efter en hård start på onsdagens handel blev Metso-aktien suspenderet, ind til det finske selskab kom med en meddelelse, der forklarede, at Weirs bud betydeligt underminerer de muligheder, der ligger i selskabet - særligt fordi buddet falder på et tidspunkt, hvor den globale minesektor er presset.

Derudover beretter Metso om intentioner om restruktureringsplaner for selskabet, som vil blive meldt ud i løbet af sommeren. Selskabet tror fuldt og fast på en bedring i mineindustrien, og den nye restruktureringsplan vil ifølge Metso selv hjælpe markedet "med at forstå det afslåede bud."

Investorerne er dog ikke imponerede - formentlig mest over det afslåede tilbud, der ellers ville stille dem en præmie i udsigt. Metso-aktien falder med 4,1 pct. til 27,88 euro.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:42 Valuta: Yuan svækkes oven på svage nøgletal
06:38 Asien: Kina trækker for i rød start på året efter skuffende tal for industrien
06:34 Vestas i ordreboom på årets næstsidste dag
06:30 Kalender med link - torsdag den 2. januar
17:46 Europa/lukning: Nyhedsfattig dag endte i minus - tyske Baywa steg på ny plan
17:10 Gubra er den suveræne danske aktietopscorer i 2024: Fedmefokus har givet pote
17:09 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
17:05 Mandagens aktier: Rød årsafslutning for eliteindeks - kun Nordea og Jyske Bank i plus
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt marginalt på årets sidste handelsdag
16:16 USA mindes Jimmy Carter: Børserne holder lukket 9. januar
15:46 Aktivitetsindeks fra Chicago skuffer fælt i december
15:38 USA/åbning: Boeing i modvind efter flyulykke på dag med solide fald på indeksniveau
15:33 Tryg opruster på mandskab med udsigt til vind med stormstyrke nytårsaften
15:30 USA/ÅBNING: S&P 500 -1,1%, NASDAQ -1,4%, DOW JONES -1,1 %
15:15 Jeudan-topchef håber på kort levetid for risikobuffer: Det er den forkerte vej at gå
15:03 Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Apple-interesse kan trække op
14:43 Brøndby IF ansætter Benjamin Schmedes som fodbolddirektør
14:18 USA/tendens: Presset start i sigte - Boing sendes ned på sydkoreansk flystyrt
13:49 Gubra indgår ny aftale til potentielt mere end 50 mio. dollar
13:41 Sydkorea går samtlige Boeing B737-800-fly igennem efter dødeligt uheld