Europa/luk: Tro på irsk "ja" banket ned af USA-tal

Udgivet den 31-05-2012  |  kl. 17:49  |  

Trods en positiv start i torsdagens handel fik en stak nedtrykkende amerikanske nøgletal sat en kæp i hjulet på det europæiske marked, hvor alle indeks lukkede med tilbagegang. Forventningerne om, at Irland stemmer "ja" til Finanspagten kunne dermed ikke stille noget op mod den amerikanske overmagt.

Det brede Stoxx 600 faldt med 0,8 pct. til indeks 239. Af de 600 aktier faldt omkring to tredjedele.

Blandt enkeltaktier lå det britiske it-selskab Logica markant højere med en stigning på knap 69 pct. til 110,9 pence. Canadiske CGI vil købe selskabet for 1,7 mia. pund. Det svarer til en præmie på 60 pct. Canadierne byder 105 pence i kontanter, men aktien ligger højere, og det indikerer, at der kan være forventninger om et højere bud.

Svenske ABB falder med 3,8 pct. til 113,2 skr., efter et Bloomberg-interview med divisionschefen for ”Low Voltage”. Han oplyste, at selskabet har foretaget ”justeringer” i arbejdsstyrken for at imødekomme en lavere ordreindgang fra specielt Kina og Italien, skrev Sydbank.

Vestas lukkede næstsidst blandt de 600 aktier. Aktien, der sluttede på sidstepladsen i det hjemlige C20-indeks, lukkede med et fald på 8,6 pct. i 36,78 kr. Dermed var onsdagens 5 pct.s stigning, som kom efter spekulationer om et muligt opkøb af selskabet, forsvundet.

Der var dog et stykke vej til bundplaceringen i det europæiske indeks, som blev suverænt indtaget af den græske storbank National Bank of Greece, der sluttede med et fald på knap 13 pct. til lige over 1 euro efter at have leveret regnskab for første kvartal.

Den engelske hotelkæde Intercontinental, der er verdens største af slagsen, steg med over 6 pct. til 1526 pence, hvilket er det højeste i mere end otte måneder. Det skete efter at Trian Fund Management har været på opkøb i hotelkæden, og nu ejer 4,27 pct. af selskabets aktier.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic