Europa/lukning: Klø til biotekselskab efter studienyt i positive markeder

Udgivet den 20-12-2023  |  kl. 17:54  |  

Biotekselskabet Argenx fik ikke et ben til jorden onsdag, hvor selskabet fremlagde et fejlslagent studie med sin eneste lægemiddelkandidat under udvikling.

Det cementerede med længder Argenx som bundskraber i det brede fælleseuropæiske indeks Stoxx 600, der ellers gik frem med 0,2 pct. til 477,94.

Hos Argenx bød dagen på et kursfald på hele 25,6 pct. til 308,80 euro, efter at biotekselskabet fremlagde et studie med sin lægemiddelkandidat Vyvgart til behandling af den sjældne hudsygdom pemfigus.

Det er anden gang på mindre end en måned, at Vyvgart fejler i et klinisk studie.

- Det nye tilbageslag sætter spørgsmålstegn ved konceptet om en pipeline baseret på en enkelt pille, skriver finanshuset Oddo BHF i et notat ifølge Bloomberg News.

Børshuset Kempen ser dog stadig muligheder i Vyvgart, hvis midlet kan vise positive resultater i studier mod andre hudsygdomme.

Toppen af Stoxx 600 blev indtaget af Telecom Italia med et plus på 5,8 pct. til 0,30 euro på børsen i Milano, efter at den italienske infrastrukturfond F2i i samarbejde med kapitalfonden KKR har meddelt, at den vil investere omkring 1 mia. euro i Telecom Italias fastnetinfrastruktur.

Det er det største kursplus for aktien siden 3. oktober, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år
12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder