Europa/lukning: Rødt europæisk aktiemarked med fald i alle sektorer

Udgivet den 18-09-2023  |  kl. 17:51  |  

Det europæiske aktiemarked var mandag ramt af en rød bølge, og i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt alle 12 sektorer.

Ejendomssektoren faldt mest med 2,4 pct., og samlet faldt indekset 1,1 pct.

Den samme negative tendens gjorde sig også gældende for de andre europæiske indeks i London, Paris og Frankfurt, der faldt i niveauet 0,8 pct. til 1,5 pct.

I bunden af det brede Stoxx 600-indeks endte schweiziske Lonza, der har meddelt, at administrerende direktør Pierre-Alain Ruffieux vil forlade selskabet i slutningen af måneden midt i en udfordrende tid.

Det Basel-baserede selskab gav ikke nogen grund til den uventede afgang, skriver Bloomberg News, der pointerer, at aktien er faldet med cirka 10 pct. under Ruffieux' lederskab.

Lonza er leverandør til medicinal- og ernæringsvirksomheder og har joint venturet Bacthera sammen med danske Chr. Hansen, hvor der arbejdes på at bruge bakterier til at lave medicin.

Lonza-aktien faldt 14,5 pct. til 425,30 schweiziske franc.

Den franske storbank Société Générale lå også i bunden i Europa, efter at banken mandag præsenterede en ny strategi, hvori der sættes fokus på omkostningskontrol og opbygningen af en større kapitalbuffer.

Det vil dog ske på bekostning af omsætningsvæksten og rentabiliteten i banken, og det huede ikke ligefrem investorerne.

Planen blev fremsat af storbankens nye topchef, Slawomir Krupa, der overtog posten for fire måneder siden.

Bankaktien drattede ved lukketid 12,5 pct. til 23,17 euro på børsen i Paris.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Hollandsk forsikringsselskab i stor nedtur - ejendomssektor under pres
17:59 Fed-chef om renten: Usikkert om vi er restriktive nok
17:38 Onsdagens obligationer: Renten stiger mens investorer igen ser mod Powell
17:23 Dansk Aktionærforening har samlet over 425 Hartmann-aktionærer i kamp mod afnotering
17:11 Onsdagens aktier: DSV, Mærsk og Ørsted holdt sig oven vande mens marked vendte rundt
17:03 Onsdagens aktier: DSV, Mærsk og Ørsted holdt sig oven vande mens marked vendte rundt
16:35 Hollandske forsikringsselskaber ramt hårdt af domstolskendelse
16:25 ECB's Holzmann vil flerdoble reservekravene for bankerne
15:41 USA/åbning: Amerikanske indeks med plusser i historisk hård måned for aktier
15:09 Ørsted får kontrakt på sol- og vindenergiprojekt i Irland
15:01 USA/tendens: Amerikanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:57 USA/tendens: Amekanske indeks har udsigt til en puster i hård måned for aktier
14:49 Amerikansk biotekselskab går til vejrs på partneraftale med Pfizer
14:33 Amerikansk ordreindgang steg i august
14:29 Valuta: Japansk yen nærmer sig laveste niveau i et år
14:02 Tørlastindeks forsætter sin optur og fastholder højeste niveau siden december sidste år
13:06 Sydbank venter "en del Vestas-ordrer" de kommende dage - USA-ordrer springer i øjene
12:25 Costco-aktien sætter sig efter svagt salg i fjerde kvartal
12:22 Europa/aktier: Roche stiger mens ejendomsselskaber dykker på forudsigelse
11:58 Topchef hos Tryg: Står klippefast på 2024-mål men vi tilpasser os realiteterne