Europa/middag: Europæiske aktier har kurs mod bedste uge siden maj

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 13:07  |  

En serie af positive data fra USA har sendt de europæiske aktier på kurs mod den bedste uge siden maj.

Det kommer dog også oven på massive fald ugen forinden, hvor recessionsspøgelset stak hovedet frem og udløste salgspanik på markederne.

Men ugens tal for inflationen, nytilmeldte ledige og detailsalget har alle gjort frygten til skamme og overbevist handlerne om, at det er muligt for den amerikanske økonomi at lande blødt.

- Der er ikke meget i de kommende data, der kan afspore stemningen på kort sigt, vurderer Chris Weston, der er researchchef hos Pepperstone Group, til Bloomberg News.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks stiger ved middagstid 0,3 pct., hvilket sætter indekset på kurs mod fjerde dag i træk med plus og samtidig den bedste uge siden maj. I Tyskland går det toneangivende DAX-indeks op med 0,6 pct.

Der er mere ro på regnskabsfronten fredag, og i stedet er det tyske Bayer, der tager fokus.

Kemikoncernen har fået medhold i en sag som led i et stort amerikansk søgsmål, der omhandler kræftrisikoen ved anvendelse af ukrudtsmidlet Roundup.

Medholdet rækker dog kun i begrænset omfang. I løbet af det seneste år er Bayer blevet idømt bøder i milliardklassen på grund af Roundup, og selskabet har ifølge Bloomberg afsat 16 mia. dollar til forlig.

Ikke desto mindre fejrer investorerne forliget ved at sende aktien op med 11,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

13:31 Chefanalytiker: Mistillid og faldende efterspørgsel skyld i laveste oliepris i tre år
13:06 Handlerne justerer porteføljen efter præsidentdebat: Ned med krypto og op med solenergi
13:04 Novos vægttabshåb har kendte bivirkninger som kvalme, opkast og forstoppelse
12:58 Rædselsuge fortsætter for fransk spilproducent - analytikere nedgraderer på stribe
12:49 Storbritannien vil udbyde nye havarealer til 20-30 gigawatt vindenergi inden 2030
12:42 Europa/aktier: Grønt pust efter tv-debat skubber Vestas og Ørsted i europæisk top
12:27 Commerzbank rygtes åben for samtaler om sammenlægning med Unicredit
12:01 Demant/Citi: Sænker kursmål til 315 kr. fra 340 kr.
12:01 Trustpilot leverer sorte tal på bundlinjen og stiger massivt
11:57 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper grønt C25 efter nattens tv-debat
11:31 Trump Media står til drøj start på handelsdagen efter præsidentdebat
11:29 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske inflationstal og efter tv-debat
11:21 Amerikansk præsidentdebat sender danske energiaktier til vejrs
10:14 Zara-ejer leverer bedre end ventet og belønnes med analytikerros og kursgevinst
09:41 Commerzbank-aktien brager i vejret: Unicredit sætter sig på 9 pct. af kapitalen
09:11 Aktier/åbning: Grønne aktier vinder frem efter lille sejr til Kamala Harris
09:09 Kinesiske chipaktier dykker og grønne aktier stiger efter præsidentdebat: Ørsted går frem
08:53 Obligationer/åbning: Rentefald forstærkes efter tv-debat med fordel til Kamala Harris
08:25 Unicredit sætter sig på 9 pct. af aktierne i Commerzbank
08:08 Aktier/tendens: Grønne aktier og GN tager fokus før inflationstal i eftermiddag