Europa/middag: Tysk industrikæmpe brager ned i rødt marked

Udgivet den 09-11-2018  |  kl. 12:50  |  

De europæiske aktier er over en bred kam i bakgear fredag, hvor torsdagens meldinger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sætter sit præg på markederne.

Centralbanken fastholdt som ventet sin ledende rente i forbindelse med rentemødet i banken, men retorikken omkring fremtidige stramninger var fortsat lige så skarp som tidligere trods den seneste periodes uro på aktiemarkederne.

Dermed regner Federal Reserve fortsat med at hæve renten igen i december - og yderligere tre gange næste år.

Det har fredag taget toppen af risikovilligheden, der ellers har præget meget af denne uge, verden over, og aktierne i Europa falder, efter at det samme også var tilfældet i Asien.

- Netop som den gode stemning var begyndt at vende tilbage til markederne - opmuntret af resultaterne fra det amerikanske midtvejsvalg - kom Federal Reserve ind og bragte alle ned på jorden igen, siger Craig Erlam, der er senioranalytiker hos Oanda, i en kommentar ifølge Reuters.

FTSE 100-indekset i London falder med 0,8 pct., mens DAX-indekset i Frankfurt bakker 0,7 pct., og CAC 40 i Paris falder med 0,9 pct.

I det brede Stoxx 600-indeks, der også samlet går tilbage, rammer et af de største fald det tyske stål- og ingeniørkonglomerat Thyssenkrupp, der har måttet nedjustere forventningerne for anden gang i år.

Det sker efter blandt andet hensættelser til en sag om mulig karteldannelse i stålsektoren.

Thyssenkrupp venter for året nu kun et nettoresultat på 100 mio. euro, hvilket er 63 pct. lavere end sidste års overskud på 271 mio. euro.

Tidligere havde selskabet ventet en betydelig fremgang i nettoresultatet.

Aktien falder med 10,8 pct. til 16,99 euro.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder