Eurozonen: Foreløbigt PMI-indeks steg uventet i februar

Udgivet den 21-02-2020  |  kl. 10:06  |  

PMI-barometeret over indkøbschefernes tillid i euroområdet steg uventet i februar.

Det fremgår af den foreløbige opgørelse fredag.

Det samlede PMI-indeks for eurozonen landede således på 51,6 mod 51,3 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en indeksværdi på 51,0 blandt økonomerne.

Underindekset for industrisektoren steg til 49,1 fra 47,9 i januar, mens økonomerne havde ventet et fald til 47,4.

For servicesektoren steg PMI'en til 52,8 fra 52,5 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald til 52,3.

Et indeks over 50 indikerer, at flertallet forventer fremgang, mens en aflæsning under 50 indikerer tilbagegang for sektoren.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Europa❯  Eurozonen❯ 

Relaterede nyheder