Exiqon indgår aftale med Rigshospital
Exiqon oplyser, at selskabet indgår samarbejdsaftale med Rigshospitalet om udvikling og verificering af en molekylær diagnostisk test til identifikation af kræft med ukendt primær tumor.
Samarbejdet mellem Exiqon og Rigshospitalet vil fokusere på verifikation af data som Exiqon har tilvejebragt under udviklingen af en molekylær diagnostisk test til identifikation af kræft, hvor den
primære tumor er ukendt. Samarbejdet fokuserer på at identificere vævsspecifikke miRNAsignaturer til brug for udviklingen af en diagnostisk test, der vil muliggøre identifikationen af en tumors oprindelse. Sygdomsprognosen og behandlingsvalget er meget afhængige af en kræftsygdoms oprindelse, og identifikationen af den oprindelige tumor kan forbedre behandlingsvalget, skriver selskabet.
- Dette samarbejde er et vigtigt skridt for Exiqon, og udgør et naturligt supplement til de molekylær diagnostiske produkter, vi udvikler til brug for behandlingsvalg inden for kræftsygdomme, siger Søren Møller, VP for R&D hos Exiqon.