Færre skandinaviske og tyske overnatninger i 2001

Udgivet den 14-02-2002  |  kl. 09:45  |  

Der var 310.600 flere danske overnatninger i 2001 sammenlignet med året før, mens der var et fald i de udenlandske overnatninger på 280.900, meddeler Danmarks Statistik torsdag.

Der var især et fald i antallet af skandinaviske overnatninger på 235.700 (6 pct.) og tyske overnatninger på 206.900 (5 pct.).

Der var i alt 26,7 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne i Danmark i 2001. Det er næsten 30.000 flere overnatninger end i 2000.

Udgivet af: NPinvestordk